Domstolene træder i Straffesager kun i Virksomhed ifølge Begjæring af nogen Paataleberettiget, og deres Virksomhed ophører, naar Begjæringen tages tilbage, alt forsaavidt Undtagelse ikke er hjemlet i denne Lov.1
Strafbare Handlinger, der er offentlig Paatale undergivne, paatales i Embeds Medfør af Paatalemyndigheden.2 Dog udkræves:
1.
Kongens Befaling eller Tilladelse, hvor saadan er nødvendig efter den gjældende Lovgivning;3
2.
Opfordring4 af vedkommende særlige Myndighed, hvor det efter den gjældende Lovgivning er overladt til en saadan at bestemme, om Tiltale skal finde Sted;5
3.
Begjæring af den fornærmede naar den offentlige Paatale efter den gjældende Lovgivning afhænger deraf.6
Tages Befalingen, Tilladelsen eller Opfordringen tilbage, forinden Dom er afsagt eller Lagrettens Kjendelse er afgiven, stanser Forfølgningen.7
1
Endret ved lov 22 mai 1902 nr. 12.
2
Se § 88, lover 12 juni 1936 nr. 2 § 43, 9 juli 1948 nr. 2 § 37.
3
Se grunnl. § 37, strl. §§ 13, 96, 103 og 130.
4
Se § 265.
5
Se strl. § 130, lover 12 okt. 1857 § 10, 22 juni 1863 § 61, 6 juni 1891 nr. 6 § 20, 3 aug. 1897 nr.2 § 3, 28 juni 1912 nr. 4 § 38, 18 juli 1919 nr. 7 § 164, 24 juni 1931 nr. 22 § 10, 15 mars 1940 nr.3 §§ 154 nr. 2 og 155 nr. 2, 22 mars 1946 nr. 4 § 16, siste ledd, 3 des. 1948 nr. 7 § 43 i.f. 15 des. 1950 nr. 4 § 11, 3dje ledd, 3 des. 1951 nr. 2 § 45, siste ledd, 16 juni 1972 nr. 47 § 18.
Uten hensyn til bevisets stilling kan påtale undlates:2
1.
I de tilfeller, hvor lovgivningen inneholder særlig hjemmel hertil.3
2.
Når reglene for straffutmålingen i tilfelle av flere forbrytelsers eller forseelsers sammenstøt4 medfører, at ingen eller blott en ubetydelig straff vilde komme til anvendelse.
Også ellers kan påtale unnlates5 såframt slike særlige forhold er til stede at påtalemyndigheten etter en samlet vurdering finner at overveiende grunner taler for ikke å påtale handlingen.6
Unnlatelse av påtale etter annet ledd kan gjøres betinget7 av at siktede i prøvtiden ikke gjør seg skyldig i noen ny straffbar handling. Prøvetiden er 2 år fra den dag påtale ble besluttet unnlatt, men ikke lenger enn foreldelsesfristen8 for adgangen til å reise straffesak for handlingen.
Unnlatelse av påtale kan også gjøres betinget av slike vilkår som er nevnt i straffelovens § 53 nr. 2, 3 bokstavene a-f, 4 og 5. Den siktede skal på forhånd få adgang til å uttale seg om vilkårene. Når den siktedes forhold gir grunn til det, kan påtalemyndigheten i prøvetiden oppheve eller endre vilkår som er fastsatt og sette nye vilkår.
Dersom siktede mener at han ikke er skyldig i en forbrytelse som påtale er unnlatt for, kan han forlange at påtalemyndigheten innbringer saken for retten, om den ikke frafaller siktelsen. Begjæring om dette må være fremsatt innen en måned etter at siktede fikk melding om påtaleunnlatelsen og adgangen til å forlange sak reist. § 384 får tilsvarende anvendelse.
1
Endret ved lover 6 juni 1896 nr. 3, 22 mai 1902 nr. 12, 14 des 1917 nr. 11, 25 juli 1919 nr. 2 jfr. lov 17 juli 1925 nr. 6 avsnitt V § 1, 3 juni 1955 nr. 2, 9 april 1965 nr. 2, 12 juni 1981 nr. 62.
2
Se § 91.
3
Se lov 31 mai 1900 nr. 5 §§ 3 og 28.
4
Se strl. §§ 62-64, mil.strl. § 27.
5
Jfr. § 94.
6
Se § 91, 2net og 3dje ledd og § 265, siste ledd.
7
Se § 87, siste ledd. Jfr. strl. §§ 52-55, mil.strl. § 27, lov 31 mai 1900 nr. 5 § 28.
Indtil Dom er falden eller Lagrettens Kjendelse er afgiven,2 kan en paabegyndt Forfølgning indstilles3 af de samme Grunde, hvorfor den fra Begyndelsen af kunde være undladt.4
Frafaldes saken, efterat hovedforhandlingen er paabegyndt,5 enten paa grund av bevisets stilling, eller fordi straf ikke kan anvendes paa forholdet, avsiges frifindelsesdom. Naar ellers den paabegyndte forfølgning indstilles, gives skriftlig meddelelse6 herom saavel til sigtede7 som til klageren,8 om nogen har optraadt som saadan.
Er en mod en sigtet2 rettet Forfølgning indstillet, kan den udenfor det i § 91, første Afsnit, omhandlede Tilfælde kun gjenoptages i Henhold til Reglerne i § 415, eller naar den er indstillet af Mangel paa Bevis, og Beviser af Vægt senere opdages.3
I det i § 85 Nr. 2 omhandlede Tilfælde kan ny Forfølgning atter aabnes, hvis sigtede ikke fældes i Straf for den eller de strafbare Handlinger, som er gjort til Gjenstand for Paatale.
Dersom siktede ikke overholder vilkårene for unnlatelse av påtale etter § 85, tredje og fjerde ledd, kan forfølgningen atter åpnes, men tiltale må i så fall være reist eller begjæring om dom i forhørsretten fremsatt innen 3 måneder etter utløpet av prøvetiden. Det samme gjelder når siktede blir siktet for en lovovertredelse som er forøvet før påtaleunnlatelsen. Men blir han ikke kjent skyldig i denne overtredelse, står påtaleunnlatelsen ved makt.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12, 14 des. 1917 nr. 11, 25 juli 1919 nr. 2 jfr lov 17 juli 1925 nr. 6 avsnit V § 1, 3 juni 1955 nr. 2 – Se strl. § 39 b.
Politiet2 kan i alle Sager foretage Efterforskning og i paatrængende Tilfælde begjære aabnet retslig Forundersøgelse. Det kan i Sager angaaende Forseelser,3 forsaavidt ikke andet er bestemt,4 reise Tiltale og beslutte at undlade eller frafalde Forfølgning.
Etter nærmere regler som Kongen gir,5 kan politiet utferdige forelegg i saker om forbrytelser som etter loven ikke kan medføre straff av fengsel i mer enn ett år.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 (se lov 15 des. 1950 nr. 7 § 9, jfr. § 7.), 8 april 1983 nr. 14. (se dens avsn. IV).
2
Se § 75.
3
Se strl. § 2, strl.ikrl. § 5, mil.strl. § 2.
4
Se lover 25 juni 1937 nr. 20 §§ 65 og 70, 20 april 1951 § 13, 17 juni 1955 §§ 37-39.
5
Gitt ved res. av 22 april 1983 som ny § 17 a i påtaleinstruksen, jfr. nærværende lovs § 82 og note 1 til den.
En af underordnet Myndighed fattet Beslutning om at undlade eller frafalde Forfølgning kan omgjøres af den Overordnede, naar Meddelelse herom tilstilles Sigtede senest to Maaneder,2 efterat han er bleven underrettet om den første Afgjørelse.3
Finner en statsadvokat at forfølgning bør undlates eller stanses i henhold til § 85, annet og følgende ledd, skal han uten ophold søke riksadvokatens samtykke.
Finner riksadvokaten i samme tilfelle, at forfølgning av nogen forbrytelse, hvis påtale tilkommer ham ifølge § 89, bør undlates eller stanses, avgir han uten ophold en begrunnet innstilling herom til Kongen, hvem den endelige avgjørelse tilkommer.
En af underordnet Myndighed iværksat Forfølgning kan frafaldes af den Overordnede.4
1
Endret ved lover 14 des. 1917 nr. 11, 25 juli 1919 nr. 2 og 17 juli 1925 nr. 6 avsnitt V § 1.
Strafbare Handlinger, som ved Lovgivningen er henviste til Paatale ved Private,1 forfølges af den Paataleberettigede overensstemmende med Reglerne i Kapitel 31.
Er flere Personer fornærmede, kan Enhver af dem udøve Paataleretten uafhængig af de Øvrige. Har nogen Enkelt reist Paatale, har de Øvrige kun Ret til at tiltræde Sagen i den Stilling, hvori den befinder sig. Enhver af Retten i Sagen truffen Afgjørelse øver til Gunst for Sigtede sin Virkning ogsaa ligeoverfor de Paataleberettigede, der ikke har deltaget i Sagen.
Privat Forfølgning af strafbare Handlinger, hvis offentlige Paatale er betinget af den fornærmedes Begjæring, kan alene foregaa efter Reglerne i § 94.
Sager, som alene forfølges af det offentlige, forsaavidt Paatalemyndigheden dertil finder særlig Grund,2 bliver, saalenge saadan Paatale ikke besluttes, i enhver Henseende at betragte og behandle som Sager, undergivne udelukkende privat Paatale.
Er begjæring om offentlig påtale i slike saker fremsatt innen den frist som nevnes i straffelovens § 80 og påtalemyndigheten beslutter ikke å reise tiltale, er det tidsnok å utta forliksklage3 til reisning av privat straffesak innen de frister som nevnes i straffeprosesslovens § 433.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 og 10 mars 1939 nr. 3.
Har Paatalemyndigheden helt eller betingelsesvis negtet at paatale eller frafaldt paabegyndt Paatale, uden at dette har Hjemmel i § 85 Nr. 2, eller har den vedtaget en Dom, hvorved tiltalte helt eller delvis er frifunden eller dømt for en mindre Forbrydelse eller Forseelse end paastaaet, kan den fornærmede forfølge Sagen, medmindre han har erklæret, at han ikke begjærer den paatalt (§ 279). Er han død, kan hans Ægtefælle, Slægtninge i op- og nedstigende Linje, Søskende samt Arvinger træde i hans Sted.2 I saa Fald kommer Regelen i § 92, 2det Led, til Anvendelse.
1
Endret ved lover 6 juni 1896 nr. 3 og 22 mai 1902 nr. 12.
Indbefatter en Handling Forbrydelser eller Forseelser, der dels er offentlig, dels privat Paatale undergivne, kan Paatalemyndigheden forfølge samtlige underet, naar Begjæring derom er fremsat af den fornærmede.
I saker angaaende ærekrænkelser2 kan den fornærmede slutte sig til den offentlige forfølgning, og der tilkommer ham da de samme partsrettigheter som efter § 435, 2det led, og § 436. At den fornærmede har sluttet sig til forfølgningen, har ingen indflydelse paa adgangen til at føre ham som vidne. Hans partsrettigheter indskrænkes ikke ved at han føres som vidne.3
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 og 14 des. 1917 nr. 11.
Retten prøver ved Forhandlingens Begyndelse, om den, der forfølger Sagen, er berettiget til at paatale.
Hvis Begjæring fra den paataleberettigede foreligger, kan sigtede ikke ligeoverfor Paatalemyndigheden bygge nogen Indsigelse mod Forfølgningen derpaa, at Handlingen blot er privat Paatale undergiven, hvorimod Retten i Embeds Medfør afviser Sagen, naar den finder, at det allerede, da Tiltale reistes, var klart, at det offentlige ingen Paataleret havde.
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Niende Kapitel. Paatalen.
§ 83.
Domstolene træder i Straffesager kun i Virksomhed ifølge Begjæring af nogen Paataleberettiget, og deres Virksomhed ophører, naar Begjæringen tages tilbage, alt forsaavidt Undtagelse ikke er hjemlet i denne Lov.1
§ 84.1
Strafbare Handlinger, der er offentlig Paatale undergivne, paatales i Embeds Medfør af Paatalemyndigheden.2 Dog udkræves:
Tages Befalingen, Tilladelsen eller Opfordringen tilbage, forinden Dom er afsagt eller Lagrettens Kjendelse er afgiven, stanser Forfølgningen.7
§ 85.1
Uten hensyn til bevisets stilling kan påtale undlates:2
Også ellers kan påtale unnlates5 såframt slike særlige forhold er til stede at påtalemyndigheten etter en samlet vurdering finner at overveiende grunner taler for ikke å påtale handlingen.6
Unnlatelse av påtale etter annet ledd kan gjøres betinget7 av at siktede i prøvtiden ikke gjør seg skyldig i noen ny straffbar handling. Prøvetiden er 2 år fra den dag påtale ble besluttet unnlatt, men ikke lenger enn foreldelsesfristen8 for adgangen til å reise straffesak for handlingen.
Unnlatelse av påtale kan også gjøres betinget av slike vilkår som er nevnt i straffelovens § 53 nr. 2, 3 bokstavene a-f, 4 og 5. Den siktede skal på forhånd få adgang til å uttale seg om vilkårene. Når den siktedes forhold gir grunn til det, kan påtalemyndigheten i prøvetiden oppheve eller endre vilkår som er fastsatt og sette nye vilkår.
Dersom siktede mener at han ikke er skyldig i en forbrytelse som påtale er unnlatt for, kan han forlange at påtalemyndigheten innbringer saken for retten, om den ikke frafaller siktelsen. Begjæring om dette må være fremsatt innen en måned etter at siktede fikk melding om påtaleunnlatelsen og adgangen til å forlange sak reist. § 384 får tilsvarende anvendelse.
§ 86.1
Indtil Dom er falden eller Lagrettens Kjendelse er afgiven,2 kan en paabegyndt Forfølgning indstilles3 af de samme Grunde, hvorfor den fra Begyndelsen af kunde være undladt.4
Frafaldes saken, efterat hovedforhandlingen er paabegyndt,5 enten paa grund av bevisets stilling, eller fordi straf ikke kan anvendes paa forholdet, avsiges frifindelsesdom. Naar ellers den paabegyndte forfølgning indstilles, gives skriftlig meddelelse6 herom saavel til sigtede7 som til klageren,8 om nogen har optraadt som saadan.
§ 87.1
Er en mod en sigtet2 rettet Forfølgning indstillet, kan den udenfor det i § 91, første Afsnit, omhandlede Tilfælde kun gjenoptages i Henhold til Reglerne i § 415, eller naar den er indstillet af Mangel paa Bevis, og Beviser af Vægt senere opdages.3
I det i § 85 Nr. 2 omhandlede Tilfælde kan ny Forfølgning atter aabnes, hvis sigtede ikke fældes i Straf for den eller de strafbare Handlinger, som er gjort til Gjenstand for Paatale.
Dersom siktede ikke overholder vilkårene for unnlatelse av påtale etter § 85, tredje og fjerde ledd, kan forfølgningen atter åpnes, men tiltale må i så fall være reist eller begjæring om dom i forhørsretten fremsatt innen 3 måneder etter utløpet av prøvetiden. Det samme gjelder når siktede blir siktet for en lovovertredelse som er forøvet før påtaleunnlatelsen. Men blir han ikke kjent skyldig i denne overtredelse, står påtaleunnlatelsen ved makt.
§ 88.1
Tiltale for strafbare Handlinger, begaaede af Embedsmænd som saadanne, besluttes af Kongen.
Ellers har Rigsadvokaten2 og Statsadvokaterne Myndighed til at beslutte om Forfølgningen.3
§ 89.1
Riksadvokaten har selv å avgjøre spørsmålet om tiltale, når der handles om
Har en sak særlig stor almen interesse skal riksadvokaten selv avgjøre spørsmålet om tiltale.
§ 90.1
Politiet2 kan i alle Sager foretage Efterforskning og i paatrængende Tilfælde begjære aabnet retslig Forundersøgelse. Det kan i Sager angaaende Forseelser,3 forsaavidt ikke andet er bestemt,4 reise Tiltale og beslutte at undlade eller frafalde Forfølgning.
Etter nærmere regler som Kongen gir,5 kan politiet utferdige forelegg i saker om forbrytelser som etter loven ikke kan medføre straff av fengsel i mer enn ett år.
§ 91.1
En af underordnet Myndighed fattet Beslutning om at undlade eller frafalde Forfølgning kan omgjøres af den Overordnede, naar Meddelelse herom tilstilles Sigtede senest to Maaneder,2 efterat han er bleven underrettet om den første Afgjørelse.3
Finner en statsadvokat at forfølgning bør undlates eller stanses i henhold til § 85, annet og følgende ledd, skal han uten ophold søke riksadvokatens samtykke.
Finner riksadvokaten i samme tilfelle, at forfølgning av nogen forbrytelse, hvis påtale tilkommer ham ifølge § 89, bør undlates eller stanses, avgir han uten ophold en begrunnet innstilling herom til Kongen, hvem den endelige avgjørelse tilkommer.
En af underordnet Myndighed iværksat Forfølgning kan frafaldes af den Overordnede.4
§ 92.
Strafbare Handlinger, som ved Lovgivningen er henviste til Paatale ved Private,1 forfølges af den Paataleberettigede overensstemmende med Reglerne i Kapitel 31.
Er flere Personer fornærmede, kan Enhver af dem udøve Paataleretten uafhængig af de Øvrige. Har nogen Enkelt reist Paatale, har de Øvrige kun Ret til at tiltræde Sagen i den Stilling, hvori den befinder sig. Enhver af Retten i Sagen truffen Afgjørelse øver til Gunst for Sigtede sin Virkning ogsaa ligeoverfor de Paataleberettigede, der ikke har deltaget i Sagen.
§ 93.1
Privat Forfølgning af strafbare Handlinger, hvis offentlige Paatale er betinget af den fornærmedes Begjæring, kan alene foregaa efter Reglerne i § 94.
Sager, som alene forfølges af det offentlige, forsaavidt Paatalemyndigheden dertil finder særlig Grund,2 bliver, saalenge saadan Paatale ikke besluttes, i enhver Henseende at betragte og behandle som Sager, undergivne udelukkende privat Paatale.
Er begjæring om offentlig påtale i slike saker fremsatt innen den frist som nevnes i straffelovens § 80 og påtalemyndigheten beslutter ikke å reise tiltale, er det tidsnok å utta forliksklage3 til reisning av privat straffesak innen de frister som nevnes i straffeprosesslovens § 433.
§ 94.1
Har Paatalemyndigheden helt eller betingelsesvis negtet at paatale eller frafaldt paabegyndt Paatale, uden at dette har Hjemmel i § 85 Nr. 2, eller har den vedtaget en Dom, hvorved tiltalte helt eller delvis er frifunden eller dømt for en mindre Forbrydelse eller Forseelse end paastaaet, kan den fornærmede forfølge Sagen, medmindre han har erklæret, at han ikke begjærer den paatalt (§ 279). Er han død, kan hans Ægtefælle, Slægtninge i op- og nedstigende Linje, Søskende samt Arvinger træde i hans Sted.2 I saa Fald kommer Regelen i § 92, 2det Led, til Anvendelse.
§ 95.1
Indbefatter en Handling Forbrydelser eller Forseelser, der dels er offentlig, dels privat Paatale undergivne, kan Paatalemyndigheden forfølge samtlige underet, naar Begjæring derom er fremsat af den fornærmede.
I saker angaaende ærekrænkelser2 kan den fornærmede slutte sig til den offentlige forfølgning, og der tilkommer ham da de samme partsrettigheter som efter § 435, 2det led, og § 436. At den fornærmede har sluttet sig til forfølgningen, har ingen indflydelse paa adgangen til at føre ham som vidne. Hans partsrettigheter indskrænkes ikke ved at han føres som vidne.3
§ 96.1
Retten prøver ved Forhandlingens Begyndelse, om den, der forfølger Sagen, er berettiget til at paatale.
Hvis Begjæring fra den paataleberettigede foreligger, kan sigtede ikke ligeoverfor Paatalemyndigheden bygge nogen Indsigelse mod Forfølgningen derpaa, at Handlingen blot er privat Paatale undergiven, hvorimod Retten i Embeds Medfør afviser Sagen, naar den finder, at det allerede, da Tiltale reistes, var klart, at det offentlige ingen Paataleret havde.