Ottende Kapitel. Den offentlige Paatalemyndighed.1
1
Se lover 9 juni 1903 nr. 7 kap. 3, 25 juni 1937 nr. 20 §§ 65 og 70, 20 april 1951 § 13, 4 juli 1952 nr. 1 § 2, 17 juni 1955 §§ 37-39.
§ 72.1
Den offentlige påtalemyndighets tjenestemenn er:
1.
Riksadvokaten.
2.
Statsadvokatene, hjelpestatsadvokatene og statsadvokatfullmektigene.2
3.
Politiembetsmennene,3 overvåkingssjefen og lensmennene.
Kongen kan bestemme at også andre polititjenestemenn skal ha påtalemyndighet.
Hvor herreds- eller bydommeren tillike er politimester, blir efter Kongens nærmere bestemmelse enten hans dommerforretninger i straffesaker å henlegge under en annen herreds- eller bydommer, eller hans forretninger som politimester å overdra til en annen polititjenestemann.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12, 12 juni 1914 nr. 2, 14 des. 1917 nr. 11, 10 juni 1932 nr. 5, 21 juni 1935 nr. 8, 12 juni 1936 nr. 5, 17 des. 1976 nr. 98, 22 mai 1981 nr. 24.
Riksadvokaten er embetsmann. Han må ha juridisk embetseksamen med beste karakter. Med omsyn til bestemmelsen i grunnlovens § 22 betraktes han som overøvrighet. Domstolslovens § 231 gjelder tilsvarende.
Rigsadvokaten har den overordnede Ledelse af Paatalemyndigheden. Alene Kongen kan udfærdige almindelige Regler og meddele bindende Paalæg angaaende Udførelsen af hans Hverv.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 og 14 des. 1917 nr. 11, 25 mai 1973 nr. 27, 22 mai 1981 nr. 24.
Statsadvokatene er embetsmenn. De må ha juridisk embetseksamen. Domstolloven § 231 gjelder tilsvarende.
Deres Antal skal mindst være elleve. Deres Embedsdistrikter bestemmes af Kongen; hvor de har at tage Bopæl, af vedkommende Departement.
Midlertidige hjelpestatsadvokater kan opnevnes av Kongen. De behandler de saker som overlates dem av riksadvokaten eller av vedkommende statsadvokat.
Departementet kan ansette statsadvokatfullmektiger. De må ha juridisk embetseksamen. Statsadvokatfullmektigene behandler de saker som overlates dem av statsadvokatene.
Statsadvokatene utøver påtalemyndigheten under riksadvokatens overledelse.2 Sakene ved lagmandsrettene utføres av statsadvokatene, hjelpestatsadvokatene eller statsadvokatfullmektigene.
1
Endret ved lover 21 juni 1935 nr. 8, 22 mai 1981 nr. 24.
Politimestere og statspolitichefen står som påtalemyndighet under riksadvokaten og stedets statsadvokat. De skal som regel selv eller ved en dem underordnet tjenestemann utføre saker angående forseelser.2
De til Paatalemyndigheden hørende underordnede Polititjenestemænd har ingen selvstændig Paatalemyndighed, uden hvor saadan er bleven dem overdraget, eller der ikke er Anledning til at indhente den overordnedes Bestemmelse. I intet Tilfælde kan de beslutte Tiltale eller Anke.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 og 10 juni 1932 nr. 5. – Se lov 15 des. 1950 nr. 7 § 9 Jfr. § 7.
Rigsadvokaten og Statsadvokaterne kan, naar det for Efterforskningens Skyld ansees for ønskeligt, rette sine Paalæg umiddelbart til Politiets underordnede Tjenestemænd.
Kongen2 antar det nødvendige antall personer med de for advokater foreskrevne egenskaper til etter påtalemyndighetens nærmere bestemmelse å opptre på det offentliges vegne:
1.
ved behandlingen av saker angående forbrytelser som påtales for herreds- eller byretten samt ved tingsvitner og granskingsforretninger som opptas i henhold til §§ 296 og 297, og
2.
i andre tilfelle for herreds- eller byretten som dømmende rett eller forhørsrett når dette unntaksvis på grunn av sakenes beskaffenhet finnes nødvendig.
Til å utføre saker ved Høyesterett, som riksadvokaten ikke selv eller ved sin fullmektig fører eller overlater en statsadvokat, antas høyesterettsadvokater.3 Riksadvokatens fullmektig må for å kunne føre sakene ha de egenskaper som er foreskrevet i lov om domstolene av 13. august 1915 § 220 første ledd nr. 1 og 2, likevel slik at han ikke behøver å ha vært i virksomhet som advokat eller advokatfullmektig når han har ett års tjeneste som fullmektig hos riksadvokaten.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12, 14 des. 1917 nr. 11, 4 juli 1927 nr. 1, 10 juni 1932 nr. 5, 4 des. 1964 nr. 2, 18 juni 1965 nr. 5.
Når noen som på det offentliges vegne utfører en sak for retten, har forfall,2 kan hans nærmeste foresatte eller rettens formann anta en advokat eller annen som er skikket til vervet, i hans sted.
Den overordnede Tjenestemand kan selv overtage Udførelsen af Forretninger, som paahviler den underordnede, eller lade en enkelt Forretning udføre af en Anden end den dertil nærmest bestemte.
Riksadvokaten kan gi regler om at etterforskingen i enkelte grupper av saker skal ledes av en annen tjenestemann enn den som saken ellers ville høre under.
Naar paatalemyndighetens tjenestemænd er i noget tilfælde, som omhandles i lov om domstolene2 § 106 nr. 1-5, 8 eller 9, eller tidligere har handlet i saken i nogen anden egenskap eller har avlagt eller skal avlægge vidnesbyrd, har gjort tjeneste eller skal gjøre tjeneste som sakkyndige i saken, skal de gi sin nærmeste foresatte meddelelse herom, forat han kan træffe saadanne forføininger, som i den anledning findes fornødne.
For offentlige Sagers Udførelse ved Høiesteret af Tjenestemænd, som ikke herfor oppebærer fast Løn, tilkjender Retten for hver enkelt Sag en passende Godtgjørelse, der udredes af Statskassen.
Ved de øvrige Domstole ansætter Retten, forsaavidt fast Løn for Udførelsen af offentlige Sager ved samme ikke er bestemt, efter nærmere Regler, der gives af Kongen,2 for hver enkelt Sag en Godtgjørelse, der ligeledes udredes af Statskassen. Rettens Ansættelse af Godtgjørelsens Størrelse er Gjenstand for Revision og kan forandres af vedkommende Regjeringsdepartement.3
1
Endret ved lov 13 juni 1894 nr. 1. – Jfr. lov 21 juli 1916 nr. 2 § 10.
2
Se res. 6 sept. 1974, 11 juli 1975, 9 juli 1976 med fullmakt for Justisdepartementet. Jfr. deptets rundskriv 12 juli 1976 og 28 okt. 1977.
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Ottende Kapitel. Den offentlige Paatalemyndighed.1
§ 72.1
Den offentlige påtalemyndighets tjenestemenn er:
Kongen kan bestemme at også andre polititjenestemenn skal ha påtalemyndighet.
Hvor herreds- eller bydommeren tillike er politimester, blir efter Kongens nærmere bestemmelse enten hans dommerforretninger i straffesaker å henlegge under en annen herreds- eller bydommer, eller hans forretninger som politimester å overdra til en annen polititjenestemann.
§ 73.1
Riksadvokaten er embetsmann. Han må ha juridisk embetseksamen med beste karakter. Med omsyn til bestemmelsen i grunnlovens § 22 betraktes han som overøvrighet. Domstolslovens § 231 gjelder tilsvarende.
Rigsadvokaten har den overordnede Ledelse af Paatalemyndigheden. Alene Kongen kan udfærdige almindelige Regler og meddele bindende Paalæg angaaende Udførelsen af hans Hverv.
§ 74.1
Statsadvokatene er embetsmenn. De må ha juridisk embetseksamen. Domstolloven § 231 gjelder tilsvarende.
Deres Antal skal mindst være elleve. Deres Embedsdistrikter bestemmes af Kongen; hvor de har at tage Bopæl, af vedkommende Departement.
Midlertidige hjelpestatsadvokater kan opnevnes av Kongen. De behandler de saker som overlates dem av riksadvokaten eller av vedkommende statsadvokat.
Departementet kan ansette statsadvokatfullmektiger. De må ha juridisk embetseksamen. Statsadvokatfullmektigene behandler de saker som overlates dem av statsadvokatene.
Statsadvokatene utøver påtalemyndigheten under riksadvokatens overledelse.2 Sakene ved lagmandsrettene utføres av statsadvokatene, hjelpestatsadvokatene eller statsadvokatfullmektigene.
§ 75.1
Politimestere og statspolitichefen står som påtalemyndighet under riksadvokaten og stedets statsadvokat. De skal som regel selv eller ved en dem underordnet tjenestemann utføre saker angående forseelser.2
De til Paatalemyndigheden hørende underordnede Polititjenestemænd har ingen selvstændig Paatalemyndighed, uden hvor saadan er bleven dem overdraget, eller der ikke er Anledning til at indhente den overordnedes Bestemmelse. I intet Tilfælde kan de beslutte Tiltale eller Anke.
§ 76.
Rigsadvokaten og Statsadvokaterne kan, naar det for Efterforskningens Skyld ansees for ønskeligt, rette sine Paalæg umiddelbart til Politiets underordnede Tjenestemænd.
Jfr. §§ 145 og 276.
🔗Del paragraf§ 77.1
Kongen2 antar det nødvendige antall personer med de for advokater foreskrevne egenskaper til etter påtalemyndighetens nærmere bestemmelse å opptre på det offentliges vegne:
Til å utføre saker ved Høyesterett, som riksadvokaten ikke selv eller ved sin fullmektig fører eller overlater en statsadvokat, antas høyesterettsadvokater.3 Riksadvokatens fullmektig må for å kunne føre sakene ha de egenskaper som er foreskrevet i lov om domstolene av 13. august 1915 § 220 første ledd nr. 1 og 2, likevel slik at han ikke behøver å ha vært i virksomhet som advokat eller advokatfullmektig når han har ett års tjeneste som fullmektig hos riksadvokaten.
§ 78.1
Når noen som på det offentliges vegne utfører en sak for retten, har forfall,2 kan hans nærmeste foresatte eller rettens formann anta en advokat eller annen som er skikket til vervet, i hans sted.
§ 79.1
Den overordnede Tjenestemand kan selv overtage Udførelsen af Forretninger, som paahviler den underordnede, eller lade en enkelt Forretning udføre af en Anden end den dertil nærmest bestemte.
Riksadvokaten kan gi regler om at etterforskingen i enkelte grupper av saker skal ledes av en annen tjenestemann enn den som saken ellers ville høre under.
§ 80.1
Naar paatalemyndighetens tjenestemænd er i noget tilfælde, som omhandles i lov om domstolene2 § 106 nr. 1-5, 8 eller 9, eller tidligere har handlet i saken i nogen anden egenskap eller har avlagt eller skal avlægge vidnesbyrd, har gjort tjeneste eller skal gjøre tjeneste som sakkyndige i saken, skal de gi sin nærmeste foresatte meddelelse herom, forat han kan træffe saadanne forføininger, som i den anledning findes fornødne.
§ 81.1
For offentlige Sagers Udførelse ved Høiesteret af Tjenestemænd, som ikke herfor oppebærer fast Løn, tilkjender Retten for hver enkelt Sag en passende Godtgjørelse, der udredes af Statskassen.
Ved de øvrige Domstole ansætter Retten, forsaavidt fast Løn for Udførelsen af offentlige Sager ved samme ikke er bestemt, efter nærmere Regler, der gives af Kongen,2 for hver enkelt Sag en Godtgjørelse, der ligeledes udredes af Statskassen. Rettens Ansættelse af Godtgjørelsens Størrelse er Gjenstand for Revision og kan forandres af vedkommende Regjeringsdepartement.3
§ 82.
De nærmere Regler angaaende Ordningen af Paatalemyndigheden gives af Kongen.1