Enogtredivte Kapitel. Sager, som paatales af privat Sagsøger.1
1
Se § 452.
§ 423.1
Naar en strafbar handling paatales av en privat saksøker,2 faar de om paatalemyndigheten i kapitlerne 22-30 givne forskrifter anvendelse paa ham.3 Forøvrig befølges de om offentlige straffesaker gjældende regler, forsaavidt det er mulig, og intet andet særskilt er bestemt.
Begjærer en part vidner innstevnt til hovedforhandlingen, kan dommeren pålegge ham på forskudd å betale eller deponere et skjønnsmessig fastsatt beløp til dekning av de utgifter som efter lovgivningen er forbundet med innstevingen.4 Finner retten innstevningen begrunnet, erstattes utgiftene av det offentlige. Tilsvarende regler gjelder om en part begjærer sakkyndige opnevnt. Erstatning kan også tilståes for utgifter til vidner som møter frivillig, og til sakkyndige som ikke er opnevnt. Dommeren kan frafalle kravet om betaling eller deponering, såfremt parten er uformuende eller dommeren finner innstevningen av vidner eller opnevningen av sakkyndige begrunnet. Rettens avgjørelse av erstatningsspørsmålet kan ikke påankes eller påkjæres.
Bestemmelserne i lov om rettergangsmaaten for tvistemaal5 3dje kapitel faar tilsvarende anvendelse, forsaavidt dertil er anledning, og ikke andet er bestemt ved lov.6
I saker angående ærekrenkelser ved trykt skrift7 kan retten etter ansøkning av en uformuende saksøker, hvor det på grunn av tilfellets særegne beskaffenhet finnes ønskelig, til sakens utførelse oppnevne en person som har betingelsene for å få advokattillatelse.8 På denne får de samme regler anvendelse som på den som oppnevnes i henhold til § 77.9 Utenlandsk advokat kan oppnevnes til å utføre saken under de betingelser som er nevnt i § 103 første ledds tredje punktum.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12, 14 des. 1917 nr. 11 og 10 mars 1939 nr. 3, 11 april 1958 nr. 1, 4 des. 1964 nr. 2.
2
Se §§ 92-94.
3
Jfr. § 424.
4
Se lov 21 juli 1916 nr. 2.
5
Lov 13 aug. 1915 nr. 6.
6
Se § 98, strl. § 78.
7
Se strl. kap. 23 jfr. § 10 og mil.strl. §§ 32, 40 og 59.
De Bestemmelser, hvorefter Paatalemyndigheden i enkelte Tilfælde træder i Rettens Sted,1 finder ikke Anvendelse paa Sagsøgeren. Udfærdigelse af Forelæg2 finder ikke Sted.
Uten rettens2 samtykke kan parterne ikke foranstalte særskilt bevisoptagelse til bruk ved hovedforhandlingen, medmindre der spørges om vidner, som ikke er pligtige til at møte under hovedforhandlingen,3 eller der er fare for, at beviset vilde spildes ved ophold.4 Begjærer parterne ellers foretat rettergangsskridt forut for hovedforhandlingen, prøver retten i enhver henseende, hvorvidt der er grund hertil.5
Saksøkeren kan ikke begjære retslig forundersøkelse i saker, som hører for herreds- eller byret, og ikke uten retslig forundersøkelse reise sak for lagmandsret.2
Fremsættes Begjæring om retslig Forundersøgelse, prøver Retten i enhver Henseende, hvorvidt der er Grund til at tage Begjæringen tilfølge.3
Naar Retten slutter Forundersøgelsen, afgjør den ved Kjendelse,2 hvorvidt Sag skal tilstedes. Iøvrigt skal Kjendelsen, der træder i Tiltalebeslutningens Sted,3 indeholde, hvad § 286 bestemmer angaaende denne.
Hvor retslig forundersøkelse ikke har fundet sted, indledes saken ved stevning, der skal indeholde, hvad der om tiltalebeslutningen er bestemt,4 og hvormed forholdes i overensstemmelse med de for denne givne regler.5 I stevningen opfordres saksøkte til snarest mulig at meddele rettens formand, hvad han maatte ha at bemerke med hensyn til tid og sted for sakens foretagelse. Naar hovedforhandlingen er berammet, maa saksøkeren la berammelsen forkynde6 for saksøkte.
I lagmannsrettssaker må saksøkeren anta en advokat2 til sakens utførelse3 og kan bare gjennom denne utøve de rettigheter som er tillagt ham under hovedforhandlingen og dens forberedelse. Utenlandsk advokat kan antas til å utføre saken under de betingelser som er nevnt i § 103 første ledds tredje punktum.
Forøvrig faar bestemmelserne om procesfuldmægtiger i lov om rettergangsmaaten for tvistemaal4 4de kapitel tilsvarende anvendelse.
1
Endret ved lover 14 des. 1917 nr. 11, 11 april 1958 nr. 1, 4 des. 1964 nr. 2.
Træder Sagsøgeren tilbage fra Forfølgningen, kan han ikke atter gjenoptage den.1
Har han uden gyldigt Forfald2 forsømt Iagttagelsen af de bestemte Frister eller undladt paa lovlig Maade at møde eller lade møde eller at nedlægge Paastand eller at efterkomme de ham af Retten givne Paalæg, betragtes han som traadt tilbage.
I saker som er ubetinget privat påtale undergitt, foretas megling i forliksrådet efter reglene for tvistemål.2 Lov om rettergangsmåten for tvistemål § 66 får anvendelse. Før saken er henvist til retten kan bevisoptagelse eller andre rettergangsskritt efter § 425 ikke tilstedes, medmindre det er fare for at beviset vil spilles.
Når en sak er henvist til retten,3 må stevning være kommet inn til retten innen 3 måneder4 fra henvisningsdagen. Lov om rettergangsmåten for tvistemål § 301 får anvendelse. Dommeren lar stevningen forkynne5 for saksøkte og sørger for en forberedende behandling enten gjennem personlig møte av partene for retten, eller gjennem skriftveksling.6 Dommeren kan sette frist for tilsvar og kan pålegge partene personlig møte under samme betingelser og ansvar som for vidner bestemt.7 Han skal påse at saken fremmes uten unødig ophold.
Finner dommeren mangler med hensyn til sakens oplysning skal han henlede opmerksomheten på dette, og kan om han finner grunn til det, pålegge partene å foreta det nødvendige.8 Under sakens gang bør han gi partene den veiledning som kreves for å forebygge eller rette feil og forsømmelser i rettergangen.9
Bestemmelsene i § 377 får anvendelse.
Dommeren innkaller parter og vidner. Når han finner grunn til det kan han dog pålegge partene å sørge for innkallelse av vidnene.
Under hovedforhandlingen får lov om rettergangsmåten for tvistemål § 327 anvendelse. Møter begge parter, skal rettens formann først opfordre saksøkeren og derefter saksøkte til å gi en kort fremstilling av sin sak for retten. På partenes forklaring og bevisførselen for øvrig får tvistemålslovens §§ 332-334 tilsvarende anvendelse. Bevisførselen finner sted i den orden som retten bestemmer.
I ubetinget private saker som anlegges av eller mot offentlige tjenestemenn har paatalemyndigheten rett til å optre, føre bevis og nedlegge påstand. I disse saker får bestemmelsen i § 435 første og annet punktum tilsvarende anvendelse.
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1, 14 des. 1917 nr. 11 og 10 mars 1939 nr. 3.
I de Sager, som omhandles i forrige Paragraf, kan der fremsættes Modpaastand om Straf for Forbrydelser eller Forseelser, som er Gjenstand for privat Paatale, naar de udspringer af samme Forhold eller af Søgsmaalet.2
Fornyet Forligsmægling er ufornøden, og Hovedsøgsmaalets Afvisning eller Frafaldelse har ingen Indflydelse paa Modsøgsmaalet.
I saker som er ubetinget privat påtale undergitt, må anke forkynnes senest 14 dager2 etter dommens avsigelse. Er dommen fellende og saksøkte ikke har vært til stede ved domsavsigelsen, regnes ankefristen for ham fra dommens forkynnelse. Ved ankens forkynnelse skal det tilkjennegis motparten at saken vil bli foretatt så snart det er anledning til det, uten noen ytterligere underretning til ham; er dette ikke gjort, bør feilen søkes avhjulpet. Det påligger den ankende part å bringe saken inn for Høyesterett. Til ankens utførelse må han anta en høyesterettsadvokat.3 Utenlandsk advokat kan antas til å utføre anken under de betingelser som er nevnt i § 103 første ledds tredje punktum. Forsvarer beskikkes ikke.
2.
Begjæring om fornyet behandling ved lagmannsrett må forkynnes for motparten innen den frist som er nevnt i første ledd og sendes til kjæremålsutvalget snarest mulig etter forkynningen. Det påligger den part som har begjært fornyet behandling, å bringe saken inn for lagmannsretten. Stevning må være forkynt senest tre måneder etter at vedkommende har fått underretning om kjæremålsutvalgets samtykke. Forsvarer beskikkes ikke.
3.
Uteblir nogen av parterne ved sakens behandling i Høiesteret eller lagsmandsret, utsættes saken, hvis der er grund til at anta, at gyldig forfald foreligger. Er der ikke grund til at anta dette, avvises saken, hvis den part uteblir, som har indbragt den. Uteblir den anden part uten gyldig forfald, og utsættelse ikke er nødvendig efter § 310, fremmes saken; men er det saksøkeren, som er uteblit fra lagmandsretten, hæves saken under ophævelse av herreds- eller byrettens dom, og saksøkeren kan i saa fald ikke gjenopta forfølgningen.4
4.
Er saken avvist fra Høiesteret eller lagmandsret paa grund av uteblivelse, kan den uteblivende inden 14 dage2 efter avvisningen paany indbringe saken, naar han sandsynliggjør, at hans uteblivelse skyldtes gyldig forfald, og at hans undladelse av at melde dette itide ikke kan tilregnes ham.
5.
Naar dommen er fældende, og anke eller begjæring om fornyet behandling er forkyndt motparten, kan paatalemyndigheten slutte sig til forfølgningen med partsrettigheter i det øiemed at paaskynde sakens endelige avgjørelse.
1
Endret ved lover 14 des. 1917 nr. 11, 11 april 1958 nr. 1, 4 des. 1964 nr. 2, 8 april 1983 nr. 14 (se dens avsn. IV).
Vil Nogen forfølge en Sag i Henhold til § 94, maa det hertil Fornødne foretages senest en Maaned,2 efterat Meddelelse er tilstillet ham om den Beslutning, der giver ham Adgang dertil.3 For den, som ingen Meddelelse har erholdt, er Fristen to Maaneder,2 naar der handles om Anke eller fornyet Behandling for høiere Ret, og ellers tre Maaneder.2
Vil paatalemyndigheten frafalde saken under hovedforhandlingen, uten at dette har hjemmel i § 85 nr. 2, skal den straks underrette den private paataleberettigede herom. Er han tilstede i retsmøtet, maa han straks erklære, om han overtar forfølgningen.4 Om fornødent gir retten ham en passende utsættelse til sakens videre fremme. Er han ikke tilstede, skal saken utsættes. Vil han overta forfølgningen, maa han avgi erklæring herom til retten senest en uke,2 efterat han har faat meddelelsen. Rettens formand berammer i saa fald saken til foretagelse snarest mulig og underretter parterne og paatalemyndigheten. Avgives ikke saadan erklæring, avsiges frifindelsesdom, saafremt dertil er adgang efter § 86.
Den, der overtager en Forfølgning, som paatalemyndigheden har indstillet, træder i dennes Sted i den Stilling, hvori Sagen befinder sig.
Hvis Sagen hører under Lagmandsret, og Forundersøgelsen er afsluttet, men Tiltale ikke reist, maa han dog begjære Forundersøgelsen fortsat til Erhvervelse af den i § 427 omhandlede Kjendelse.
Den, der forfølger en sak i henhold til § 94, skal uopholdelig gi paatalemyndigheten underretning herom og betimelig meddele den, naar hovedforhandlingen vil finde sted. Det samme gjælder i tilfælde av gjenoptagelse. Paatalemyndigheten er altid berettiget til at optræde, føre bevis og nedlægge paastande og kan selv overta forfølgningen, uten at det kommer i betragtning, at den tidligere har negtet at iverksætte den eller har indstillet den.2
Overtager Paatalemyndigheden Sagen, kan Sagsøgeren slutte sig til Forfølgningen og bevarer ved Erklæringen herom de ham tilkommende Partsrettigheder.3 Dog kan han ikke, medmindre Sagen angaar Ærekrænkelser,4 ligeoverfor Lagrettemændene udøve nogen Udskydelsesret;5 heller ikke har han i noget Tilfælde Krav paa, at Sagen udsættes.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 og 14 des. 1917 nr. 11.
Erklærer saksøkeren anke til Høyesterett i en sak, som forfølges i henhold til § 94, må han anta en høyesterettsadvokat2 til ankens utførelse.
Begjæring om fornyet behandling må forkynnes saksøkte senest 14 dager3 etter dommens avsigelse og sendes inn til Kjæremålsutvalget snarest mulig etter forkynnelsen. Stevning må være forkynt senest tre måneder etter at kjæremålsutvalgets samtykke er meddelt saksøkeren, og saken må deretter fremmes uten unødig opphold. Til sakens utførelse ved lagmannsretten må han anta en advokat.4
Utenlandsk advokat kan antas til ankens eller sakens utførelse under de betingelser som er nevnt i § 103 første ledds tredje punktum.
Saksøktes anke eller begjæring om fornyet behandling ved lagmandsret iverksættes av paatalemyndigheten efter de regler, som gjælder for offentlige straffesaker. Den oprindelige saksøker gives av paatalemyndigheten meddelelse om saksøktes ankeerklæring eller begæring og kan slutte sig til forfølgningen efter reglerne i § 435 andet led.
Til gunst for saksøkte kan paatalemyndigheten altid iverksætte anke eller fornyet behandling ved høiere ret.5
1
Endret ved lover 14 des. 1917 nr. 11, 11 april 1958 nr. 1, 4 des. 1964 nr. 2, 8 april 1983 nr. 14 (se dens avsn. IV).
Stillingen som privat saksøker er ikke til hinder for, at saksøkeren føres som vidne.2 Hans partsrettigheter indskrænkes ikke ved, at han føres som vidne.
Det samme gjælder, naar en privat saksøker efter § 435 andet led slutter sig til den offentlige forfølgning.
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Enogtredivte Kapitel. Sager, som paatales af privat Sagsøger.1
§ 423.1
Naar en strafbar handling paatales av en privat saksøker,2 faar de om paatalemyndigheten i kapitlerne 22-30 givne forskrifter anvendelse paa ham.3 Forøvrig befølges de om offentlige straffesaker gjældende regler, forsaavidt det er mulig, og intet andet særskilt er bestemt.
Begjærer en part vidner innstevnt til hovedforhandlingen, kan dommeren pålegge ham på forskudd å betale eller deponere et skjønnsmessig fastsatt beløp til dekning av de utgifter som efter lovgivningen er forbundet med innstevingen.4 Finner retten innstevningen begrunnet, erstattes utgiftene av det offentlige. Tilsvarende regler gjelder om en part begjærer sakkyndige opnevnt. Erstatning kan også tilståes for utgifter til vidner som møter frivillig, og til sakkyndige som ikke er opnevnt. Dommeren kan frafalle kravet om betaling eller deponering, såfremt parten er uformuende eller dommeren finner innstevningen av vidner eller opnevningen av sakkyndige begrunnet. Rettens avgjørelse av erstatningsspørsmålet kan ikke påankes eller påkjæres.
Bestemmelserne i lov om rettergangsmaaten for tvistemaal5 3dje kapitel faar tilsvarende anvendelse, forsaavidt dertil er anledning, og ikke andet er bestemt ved lov.6
I saker angående ærekrenkelser ved trykt skrift7 kan retten etter ansøkning av en uformuende saksøker, hvor det på grunn av tilfellets særegne beskaffenhet finnes ønskelig, til sakens utførelse oppnevne en person som har betingelsene for å få advokattillatelse.8 På denne får de samme regler anvendelse som på den som oppnevnes i henhold til § 77.9 Utenlandsk advokat kan oppnevnes til å utføre saken under de betingelser som er nevnt i § 103 første ledds tredje punktum.
§ 424.
De Bestemmelser, hvorefter Paatalemyndigheden i enkelte Tilfælde træder i Rettens Sted,1 finder ikke Anvendelse paa Sagsøgeren. Udfærdigelse af Forelæg2 finder ikke Sted.
§ 425.1
Uten rettens2 samtykke kan parterne ikke foranstalte særskilt bevisoptagelse til bruk ved hovedforhandlingen, medmindre der spørges om vidner, som ikke er pligtige til at møte under hovedforhandlingen,3 eller der er fare for, at beviset vilde spildes ved ophold.4 Begjærer parterne ellers foretat rettergangsskridt forut for hovedforhandlingen, prøver retten i enhver henseende, hvorvidt der er grund hertil.5
§ 426.1
Saksøkeren kan ikke begjære retslig forundersøkelse i saker, som hører for herreds- eller byret, og ikke uten retslig forundersøkelse reise sak for lagmandsret.2
Fremsættes Begjæring om retslig Forundersøgelse, prøver Retten i enhver Henseende, hvorvidt der er Grund til at tage Begjæringen tilfølge.3
§ 427.1
Naar Retten slutter Forundersøgelsen, afgjør den ved Kjendelse,2 hvorvidt Sag skal tilstedes. Iøvrigt skal Kjendelsen, der træder i Tiltalebeslutningens Sted,3 indeholde, hvad § 286 bestemmer angaaende denne.
Hvor retslig forundersøkelse ikke har fundet sted, indledes saken ved stevning, der skal indeholde, hvad der om tiltalebeslutningen er bestemt,4 og hvormed forholdes i overensstemmelse med de for denne givne regler.5 I stevningen opfordres saksøkte til snarest mulig at meddele rettens formand, hvad han maatte ha at bemerke med hensyn til tid og sted for sakens foretagelse. Naar hovedforhandlingen er berammet, maa saksøkeren la berammelsen forkynde6 for saksøkte.
§ 428.1
I lagmannsrettssaker må saksøkeren anta en advokat2 til sakens utførelse3 og kan bare gjennom denne utøve de rettigheter som er tillagt ham under hovedforhandlingen og dens forberedelse. Utenlandsk advokat kan antas til å utføre saken under de betingelser som er nevnt i § 103 første ledds tredje punktum.
Forøvrig faar bestemmelserne om procesfuldmægtiger i lov om rettergangsmaaten for tvistemaal4 4de kapitel tilsvarende anvendelse.
§ 429.
Træder Sagsøgeren tilbage fra Forfølgningen, kan han ikke atter gjenoptage den.1
Har han uden gyldigt Forfald2 forsømt Iagttagelsen af de bestemte Frister eller undladt paa lovlig Maade at møde eller lade møde eller at nedlægge Paastand eller at efterkomme de ham af Retten givne Paalæg, betragtes han som traadt tilbage.
§ 430.1
I saker som er ubetinget privat påtale undergitt, foretas megling i forliksrådet efter reglene for tvistemål.2 Lov om rettergangsmåten for tvistemål § 66 får anvendelse. Før saken er henvist til retten kan bevisoptagelse eller andre rettergangsskritt efter § 425 ikke tilstedes, medmindre det er fare for at beviset vil spilles.
Når en sak er henvist til retten,3 må stevning være kommet inn til retten innen 3 måneder4 fra henvisningsdagen. Lov om rettergangsmåten for tvistemål § 301 får anvendelse. Dommeren lar stevningen forkynne5 for saksøkte og sørger for en forberedende behandling enten gjennem personlig møte av partene for retten, eller gjennem skriftveksling.6 Dommeren kan sette frist for tilsvar og kan pålegge partene personlig møte under samme betingelser og ansvar som for vidner bestemt.7 Han skal påse at saken fremmes uten unødig ophold.
Finner dommeren mangler med hensyn til sakens oplysning skal han henlede opmerksomheten på dette, og kan om han finner grunn til det, pålegge partene å foreta det nødvendige.8 Under sakens gang bør han gi partene den veiledning som kreves for å forebygge eller rette feil og forsømmelser i rettergangen.9
Bestemmelsene i § 377 får anvendelse.
Dommeren innkaller parter og vidner. Når han finner grunn til det kan han dog pålegge partene å sørge for innkallelse av vidnene.
Under hovedforhandlingen får lov om rettergangsmåten for tvistemål § 327 anvendelse. Møter begge parter, skal rettens formann først opfordre saksøkeren og derefter saksøkte til å gi en kort fremstilling av sin sak for retten. På partenes forklaring og bevisførselen for øvrig får tvistemålslovens §§ 332-334 tilsvarende anvendelse. Bevisførselen finner sted i den orden som retten bestemmer.
I ubetinget private saker som anlegges av eller mot offentlige tjenestemenn har paatalemyndigheten rett til å optre, føre bevis og nedlegge påstand. I disse saker får bestemmelsen i § 435 første og annet punktum tilsvarende anvendelse.
§ 431.1
I de Sager, som omhandles i forrige Paragraf, kan der fremsættes Modpaastand om Straf for Forbrydelser eller Forseelser, som er Gjenstand for privat Paatale, naar de udspringer af samme Forhold eller af Søgsmaalet.2
Fornyet Forligsmægling er ufornøden, og Hovedsøgsmaalets Afvisning eller Frafaldelse har ingen Indflydelse paa Modsøgsmaalet.
§ 432.1
§ 433.1
Vil Nogen forfølge en Sag i Henhold til § 94, maa det hertil Fornødne foretages senest en Maaned,2 efterat Meddelelse er tilstillet ham om den Beslutning, der giver ham Adgang dertil.3 For den, som ingen Meddelelse har erholdt, er Fristen to Maaneder,2 naar der handles om Anke eller fornyet Behandling for høiere Ret, og ellers tre Maaneder.2
Vil paatalemyndigheten frafalde saken under hovedforhandlingen, uten at dette har hjemmel i § 85 nr. 2, skal den straks underrette den private paataleberettigede herom. Er han tilstede i retsmøtet, maa han straks erklære, om han overtar forfølgningen.4 Om fornødent gir retten ham en passende utsættelse til sakens videre fremme. Er han ikke tilstede, skal saken utsættes. Vil han overta forfølgningen, maa han avgi erklæring herom til retten senest en uke,2 efterat han har faat meddelelsen. Rettens formand berammer i saa fald saken til foretagelse snarest mulig og underretter parterne og paatalemyndigheten. Avgives ikke saadan erklæring, avsiges frifindelsesdom, saafremt dertil er adgang efter § 86.
§ 434.
Den, der overtager en Forfølgning, som paatalemyndigheden har indstillet, træder i dennes Sted i den Stilling, hvori Sagen befinder sig.
Hvis Sagen hører under Lagmandsret, og Forundersøgelsen er afsluttet, men Tiltale ikke reist, maa han dog begjære Forundersøgelsen fortsat til Erhvervelse af den i § 427 omhandlede Kjendelse.
🔗Del paragraf§ 435.1
Den, der forfølger en sak i henhold til § 94, skal uopholdelig gi paatalemyndigheten underretning herom og betimelig meddele den, naar hovedforhandlingen vil finde sted. Det samme gjælder i tilfælde av gjenoptagelse. Paatalemyndigheten er altid berettiget til at optræde, føre bevis og nedlægge paastande og kan selv overta forfølgningen, uten at det kommer i betragtning, at den tidligere har negtet at iverksætte den eller har indstillet den.2
Overtager Paatalemyndigheden Sagen, kan Sagsøgeren slutte sig til Forfølgningen og bevarer ved Erklæringen herom de ham tilkommende Partsrettigheder.3 Dog kan han ikke, medmindre Sagen angaar Ærekrænkelser,4 ligeoverfor Lagrettemændene udøve nogen Udskydelsesret;5 heller ikke har han i noget Tilfælde Krav paa, at Sagen udsættes.
§ 436.1
Erklærer saksøkeren anke til Høyesterett i en sak, som forfølges i henhold til § 94, må han anta en høyesterettsadvokat2 til ankens utførelse.
Begjæring om fornyet behandling må forkynnes saksøkte senest 14 dager3 etter dommens avsigelse og sendes inn til Kjæremålsutvalget snarest mulig etter forkynnelsen. Stevning må være forkynt senest tre måneder etter at kjæremålsutvalgets samtykke er meddelt saksøkeren, og saken må deretter fremmes uten unødig opphold. Til sakens utførelse ved lagmannsretten må han anta en advokat.4
Utenlandsk advokat kan antas til ankens eller sakens utførelse under de betingelser som er nevnt i § 103 første ledds tredje punktum.
Saksøktes anke eller begjæring om fornyet behandling ved lagmandsret iverksættes av paatalemyndigheten efter de regler, som gjælder for offentlige straffesaker. Den oprindelige saksøker gives av paatalemyndigheten meddelelse om saksøktes ankeerklæring eller begæring og kan slutte sig til forfølgningen efter reglerne i § 435 andet led.
Til gunst for saksøkte kan paatalemyndigheten altid iverksætte anke eller fornyet behandling ved høiere ret.5
§ 437.1
Stillingen som privat saksøker er ikke til hinder for, at saksøkeren føres som vidne.2 Hans partsrettigheter indskrænkes ikke ved, at han føres som vidne.
Det samme gjælder, naar en privat saksøker efter § 435 andet led slutter sig til den offentlige forfølgning.