Ved ethvert Retsmøde føres der Bog, hvori optegnes Tiden og Stedet for Retsmødet, Dommernes, Lagrettemændenes, Retsvidnernes og Retsskriverens Navne, Sagens Numer og Betegnelse i Henhold til Anklagen, Parternes Navne og Navnene paa de Personer, der er tilstede paa disses Vegne. Forhandlingernes Gang optegnes efterhaanden; navnlig maa det kunne sees, hvorvidt de foreskrevne Former er iagttagne.2 De afhørte Vidner og Sagkyndige nævnes, ligesaa, hvad der er fremlagt eller oplæst. Fuldstændig indtages alle paastande, Andragender og Indsigelser, forsaavidt de ikke indeholdes i Skrifter, som afgives til Retten. Ligesaa alle Rettens og Lagrettens Kjendelser, Domme og Beslutninger.
1
Jfr. rettergangsl. §§ 125 og 126 og lov 9 juli 1948 nr. 3 § 19 i.f.
Tilstaaelser og andre vigtige Erklæringer af Sigtede, Forklaringer, der er bestemte til at oplæses eller antages at ville blive oplæste under Hovedforhandlingen,2 samt Vidners og Sagkyndiges Udtalelser, naar der opstaar Mistanke om, at de vil kunne paadrage Strafansvar, gjengives altid fuldstændigt og saavidt muligt med Vedkommendes egne Ord.
Af andre Forklaringer, afgivne af Sigtede, Vidner eller Sagkyndige udenfor Hovedforhandling, gjengives alene Indholdet med Udeladelse af det, der skjønnes ikke at kunne have Betydning for Sagen. Forsaavidt en Forklaring stemmer med en allerede tidligere i Retsbogen gjengiven, er en Henvisning til denne tilstrækkelig.
Efterhvert som optegnelsen er tilendebragt for hver enkelt persons vedkommende, oplæses det nedskrevne til vedtagelse. Fordrer han rettelser, skal disse nedskrives. Er der henvist til en tidligere forklaring, skal ogsaa denne oplæses til vedtagelse.
1
Endret ved lov 14 des. 1917 nr. 11. – Jfr. rettergangsl. §§ 127 og 129.
Under hovedforhandling for lagmandsret skal utenfor de i § 125 første led nævnte tilfælde de av sigtede, vidner og sakkyndige avgivne forklaringer ikke gjengives i retsboken.
Under hovedforhandling for herreds- eller byretten gjælder det samme. Men naar retten til undgaaelse av tingsvidne i tilfælde av fornyet behandling finder det hensigtsmæssig, kan den beslutte at la forklaringene optegne og oplæse til vedtagelse overensstemmende med § 125, andet og tredje led.
Har en avhørt person intet hat at forklare angaaende saken, bør dette altid anmerkes.
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1 og 14 des. 1917 nr. 11. – Jfr. rettergangsl. § 128.
Dokumenter, som fremlægges i Retten, forsynes med Fremlæggelsespaategning.
Retsskriveren bevarer de enhver Sag vedkommende Dokumenter. Af Dokumenter, der benyttes som Bevis, skal, naar de forlanges tilbageleverede, bekræftede Gjenparter forblive i Rettens Arkiv; dog undtages herfra Udskrifter af offentlige Protokoller. Om Gjenpart skal tages af Handelsbøger, Regnskabsbøger eller andre saadanne Dokumenter af særdeles betydeligt Omfang, beror paa Formanden.
Udenfor de Tilfælde for hvilke der i denne Lov er truffet særlig Bestemmelse,2 kan Parterne og Andre, for hvem det er af Betydning, hos Retsskriveren forlange Udskrift af Retsbøgerne og af de til en Straffesag hørende Dokumenter, der beror i Rettens Arkiv.
Nægter Retsskriveren at meddele Udskrift eller at udlevere Dokumenter, kan Spørgsmaalet forelægges Retten3 til Afgjørelse.
1
Jfr. rettergangsl. § 135.
2
Se §§ 280 og 270 jfr. også § 163 og domstolsl. § 131.
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Ellevte Kapitel. Retsbøker.1
§§ 117-123.(Ophevet ved lov 14 des. 1917 nr. 11.)
🔗Del paragraf§ 124.1
Ved ethvert Retsmøde føres der Bog, hvori optegnes Tiden og Stedet for Retsmødet, Dommernes, Lagrettemændenes, Retsvidnernes og Retsskriverens Navne, Sagens Numer og Betegnelse i Henhold til Anklagen, Parternes Navne og Navnene paa de Personer, der er tilstede paa disses Vegne. Forhandlingernes Gang optegnes efterhaanden; navnlig maa det kunne sees, hvorvidt de foreskrevne Former er iagttagne.2 De afhørte Vidner og Sagkyndige nævnes, ligesaa, hvad der er fremlagt eller oplæst. Fuldstændig indtages alle paastande, Andragender og Indsigelser, forsaavidt de ikke indeholdes i Skrifter, som afgives til Retten. Ligesaa alle Rettens og Lagrettens Kjendelser, Domme og Beslutninger.
§ 125.1
Tilstaaelser og andre vigtige Erklæringer af Sigtede, Forklaringer, der er bestemte til at oplæses eller antages at ville blive oplæste under Hovedforhandlingen,2 samt Vidners og Sagkyndiges Udtalelser, naar der opstaar Mistanke om, at de vil kunne paadrage Strafansvar, gjengives altid fuldstændigt og saavidt muligt med Vedkommendes egne Ord.
Af andre Forklaringer, afgivne af Sigtede, Vidner eller Sagkyndige udenfor Hovedforhandling, gjengives alene Indholdet med Udeladelse af det, der skjønnes ikke at kunne have Betydning for Sagen. Forsaavidt en Forklaring stemmer med en allerede tidligere i Retsbogen gjengiven, er en Henvisning til denne tilstrækkelig.
Efterhvert som optegnelsen er tilendebragt for hver enkelt persons vedkommende, oplæses det nedskrevne til vedtagelse. Fordrer han rettelser, skal disse nedskrives. Er der henvist til en tidligere forklaring, skal ogsaa denne oplæses til vedtagelse.
§ 126.1
Under hovedforhandling for lagmandsret skal utenfor de i § 125 første led nævnte tilfælde de av sigtede, vidner og sakkyndige avgivne forklaringer ikke gjengives i retsboken.
Under hovedforhandling for herreds- eller byretten gjælder det samme. Men naar retten til undgaaelse av tingsvidne i tilfælde av fornyet behandling finder det hensigtsmæssig, kan den beslutte at la forklaringene optegne og oplæse til vedtagelse overensstemmende med § 125, andet og tredje led.
Har en avhørt person intet hat at forklare angaaende saken, bør dette altid anmerkes.
§ 127.1
Efter nærmere regler, som Kongen gir, kan forklaringer optages med hurtigskrift eller ved mekaniske midler2 istedenfor at føres ind i retsboken.
§ 128.(Ophevet ved lov 14 des. 1917 nr. 11; jfr. domstolsl § 33.)
🔗Del paragraf§ 129.1
Retsboken underskrives av dommerne, retsskriveren og retsvidnerne.
At paabudte former er iagttat, kan bare bevises ved retsboken.2 Motbevis er ikke utelukket.
§ 130.1
Dokumenter, som fremlægges i Retten, forsynes med Fremlæggelsespaategning.
Retsskriveren bevarer de enhver Sag vedkommende Dokumenter. Af Dokumenter, der benyttes som Bevis, skal, naar de forlanges tilbageleverede, bekræftede Gjenparter forblive i Rettens Arkiv; dog undtages herfra Udskrifter af offentlige Protokoller. Om Gjenpart skal tages af Handelsbøger, Regnskabsbøger eller andre saadanne Dokumenter af særdeles betydeligt Omfang, beror paa Formanden.
§ 131.1
Udenfor de Tilfælde for hvilke der i denne Lov er truffet særlig Bestemmelse,2 kan Parterne og Andre, for hvem det er af Betydning, hos Retsskriveren forlange Udskrift af Retsbøgerne og af de til en Straffesag hørende Dokumenter, der beror i Rettens Arkiv.
Nægter Retsskriveren at meddele Udskrift eller at udlevere Dokumenter, kan Spørgsmaalet forelægges Retten3 til Afgjørelse.
§ 132.1
De nærmere Forskrifter angaaende Retsbøgernes Indretning gives af Kongen.