Ved lagmannsrett2 behandles saker angående forbrytelser, som kan medføre strengere straff enn fengsel i 5 år, samt saker angående forsøk på sådanne forbrytelser. Straffens skjerpelse på grunn av gjentagelse3 eller på grunn av sammenstøt av forbrytelser4 kommer her ikke i betraktning.
Fra bestemmelsene i første ledd undtas alle forbrytelser mot straffelovens kapitler 24 og 26.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12, 17 mai 1904 nr. 6, 24 juni 1933 nr. 6.
Sager angaaende Forbrydelser, forøvede af Personer under 18 Aar, bliver, uanseet Bestemmelserne i § 19, ikke at behandle ved Lagmandsret, medmindre Paatalemyndigheden vil paastaa Idømmelse af strengere Straf end Fængsel i 2 Aar.2
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1, 6 juni 1896 nr. 2 og 22 mai 1902 nr. 12.
Har den sigtede2 inden retten avgitt uforbeholden tilstaaelse, og denne tilstaaelses rigtighed bestyrkes ved de øvrige foreliggende oplysninger, blir saken, om den end efter § 19 skulde henhøre under lagmandsret, ikke at behandle ved samme,3 medmindre forbrytelsen efter loven kan medføre fængsel i mer end 10 aar. [eller straffelovens § 65 antages at burde bringes i anvendelse].4
Straffens skjærpelse paa grund av gjentagelse5 eller paa grund av sammenstøt av forbrydelser6 kommer her ikke i betragtning.
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1, 22 mai 1902 nr. 12, 14 des. 1917 nr. 11, 8 juni 1984 nr. 57.
Ved herreds- eller byret behandles de saker, som ikke hører under lagmandsret.2
Sager angaaende Forbrydelser3 kan Paatalemyndigheden dog strax indbringe for Lagmandsretten, hvis den af særlige Grunde finder det hensigtsmæssigt, eller det begjæres af Sigtede.4
Sådan begjæring må ikke avslås hvis det handles om en forbrytelse straffbar etter straffelovens kapitler 8, 9 eller 10 eller § 142, eller en forbrytelse i offentlig tjenste5 eller ved trykt skrift.6
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12, 17 mai 1904 nr. 6, 14 des. 1917 nr. 11, 22 mai 1953 nr. 6.
2
Se § 495 strl. § 39 b post 1 og 2 og lov 15 des. 1950 nr. 7 § 10 Jfr.§ 7.
3
Se strl. § 2, strl.ikrl. § 5, mil.strl. § 2.
4
Se § 367, 4de ledd.
5
Se strl. kap. 11 og § 2, jfr. strl.ikrl. § 5.
6
Se strl. §§ 2, 10 jfr. mil.strl. § 32 samt strl.ikrl. § 5.
Under de i § 283 angivne betingelser kan saker, som hører under herreds- eller byret, paadømmes av denne som forhørsret uten tiltalebeslutning og hovedforhandling.
1
Endret ved lov 14 des. 1917 nr. 11. – Jfr. lov 22 feb. 1974 nr. 9 § 3.
Foranstaaende regler er ikke til hinder for at sammenhængende2 saker, hvorav nogen hører for lagmandsret, andre for herreds- eller byret, i forening indbringes for lagmandsretten.3
Er en sak indbragt for lagmandsretten, bør den i almindelighet antages til paadømmelse av denne, om den end rettelig burde være paatalt for herreds- eller byretten.
Viser det sig under hovedforhandlingen i en sak, som paatalemyndigheten har indbragt for herreds- eller byretten, at den angaar en forbrydelse, der skulde være paatalt for lagmandsret, bør herreds- eller byretten i almindelighet fremme den til paadømmelse, hvis utsættelse ikke er fornøden.
1
Endret ved lov 14 des. 1917 nr. 11. – Jfr. domstolsl. §§ 34, 35 36 og 40 samt rettergangsl. § 16.
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Tredie Kapitel. Domstolens saglige Virkekreds.
§ 19.1
Ved lagmannsrett2 behandles saker angående forbrytelser, som kan medføre strengere straff enn fengsel i 5 år, samt saker angående forsøk på sådanne forbrytelser. Straffens skjerpelse på grunn av gjentagelse3 eller på grunn av sammenstøt av forbrytelser4 kommer her ikke i betraktning.
Fra bestemmelsene i første ledd undtas alle forbrytelser mot straffelovens kapitler 24 og 26.
§ 20.1
Sager angaaende Forbrydelser, forøvede af Personer under 18 Aar, bliver, uanseet Bestemmelserne i § 19, ikke at behandle ved Lagmandsret, medmindre Paatalemyndigheden vil paastaa Idømmelse af strengere Straf end Fængsel i 2 Aar.2
§ 21.1
Har den sigtede2 inden retten avgitt uforbeholden tilstaaelse, og denne tilstaaelses rigtighed bestyrkes ved de øvrige foreliggende oplysninger, blir saken, om den end efter § 19 skulde henhøre under lagmandsret, ikke at behandle ved samme,3 medmindre forbrytelsen efter loven kan medføre fængsel i mer end 10 aar. [eller straffelovens § 65 antages at burde bringes i anvendelse].4
Straffens skjærpelse paa grund av gjentagelse5 eller paa grund av sammenstøt av forbrydelser6 kommer her ikke i betragtning.
§ 22.1
Ved herreds- eller byret behandles de saker, som ikke hører under lagmandsret.2
Sager angaaende Forbrydelser3 kan Paatalemyndigheden dog strax indbringe for Lagmandsretten, hvis den af særlige Grunde finder det hensigtsmæssigt, eller det begjæres af Sigtede.4
Sådan begjæring må ikke avslås hvis det handles om en forbrytelse straffbar etter straffelovens kapitler 8, 9 eller 10 eller § 142, eller en forbrytelse i offentlig tjenste5 eller ved trykt skrift.6
§ 23.1
Under de i § 283 angivne betingelser kan saker, som hører under herreds- eller byret, paadømmes av denne som forhørsret uten tiltalebeslutning og hovedforhandling.
§ 24.1
Foranstaaende regler er ikke til hinder for at sammenhængende2 saker, hvorav nogen hører for lagmandsret, andre for herreds- eller byret, i forening indbringes for lagmandsretten.3
§ 25.1
Er en sak indbragt for lagmandsretten, bør den i almindelighet antages til paadømmelse av denne, om den end rettelig burde være paatalt for herreds- eller byretten.
Viser det sig under hovedforhandlingen i en sak, som paatalemyndigheten har indbragt for herreds- eller byretten, at den angaar en forbrydelse, der skulde være paatalt for lagmandsret, bør herreds- eller byretten i almindelighet fremme den til paadømmelse, hvis utsættelse ikke er fornøden.
§ 26.1
Retslig forundersøkelse2 samt tingsvidner og andre enkeltstaaende retshandlinger3 foretages ved herreds- eller byretten som forhørsret.4