Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager

Tolvte Kapitel. Forening at Straffesager. Værnething​1 m.V.

1Se §§ 431, 458 og 471 samt § 239 og domstolsl. §§ 213 flg.

§ 133.​1

Forfølgning mod samme Person for flere strafbare Handlinger eller mod flere Personer som medskyldige i samme Handling bliver at forene i én Sag, forsaavidt det lader sig gjøre uden væsentlig Forhaling eller Vanskelighed.​2

Tilkommer Paatalen forskjellige, kan saadan Forening finde Sted, naar de kommer overens derom.

1Endret ved lov 22 mai 1902 nr. 12.
2Se §§ 24, 138 og 315 samt lov 5 april 1927 § 83.

§ 134.​1

Med Rettens​2 Samtykke kan ogsaa udenfor de i § 133 omhandlede Tilfælde Forfølgningen af flere strafbare Handlinger forenes i én Sag, ligesom flere forenede Sager efter dens Befaling eller med dens Samtykke kan adskilles.​3

1Endret ved lov 22 mai 1902 nr. 12
2Se § 170.
3Se §§ 24, 25 og 315.

§ 135.​1

Enkeltstaaende Retshandlinger​2 foretages i Regelen i den Retskreds, inden hvilken den Person bor eller opholder sig, eller den Ting findes eller antages at være, i Anledning af hvilken Retshandlingen finder Sted.

Retslig Forundersøgelse​3 aabnes i den Retskreds, hvor den strafbare Handling er forøvet, eller hvor sigtede er paagreben eller bor eller opholder sig, eller hvor de fleste Bevisligheder antages at kunne tilveiebringes.

1Endret ved lov 22 mai 1902 nr. 12.
2Se note 3 ved § 26.
3Se kap. 22.

§ 136.​1

Hovedforhandling foretages i den Retskreds, hvor den strafbare Handling er forøvet,​2 eller, om dette er uvist, i en af de Retskredse, hvor den antages at være forøvet.

Er den straffbare handling foretatt om bord i norsk skip eller luftfartøy under reise utenfor riket,​3 kan hovedforhandlingen holdes i den rettskrets hvor skipet eller luftfartøyet har heimsted​4 eller som det først anløper, eller hvor etterforskningen først blir satt i verk. Tilsvarende gjelder når handlingen er foretatt om bord på norsk boreplattform eller liknende flyttbar innretning under reise utenfor riket. For luftfartøy reknes eierens bopel eller forretningskontor som heimsted.

Gives intet saadant Værnething, eller vilde Benyttelsen af samme volde sikdede eller Vidner væsentlige Ulemper, kan Forføgningen ske der, hvor siktede har Bopæl, eller, om han ingen Bopæl har, der hvor han opholder sig.

1Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12, 10 juni 1977 nr. 74.
2Se strl. 12 i.f.
3Se prom. 25 feb. 1812 og strl. § 12 nr. 1 og 2.
4Se lov 4 mai 1901 nr. 2 § 1.

§ 137.​1

Kan intet Værnething efter § 136 paavises i Riget, eller vilde Forfølgning ved noget af disse medføre større Ulemper for Sigtede eller Vidner, betydeligt Tidsspilde eller forøgede Udgifter, kan Sagen forfølges der, hvor Sigtede er paagreben, eller hvor Oplysningerne lettest kan skaffes tilveie.

1Jfr. domstolsl. § 39 og lov 18 juli 1958 nr. 1 § 17.

§ 138.​1

Strafbare Handlinger, hvis Paatale kan ske i én Sag​2 kan i Fællesskab forfølges i enhver Retskreds, hvor nogen enkelt af dem kunde være forfulgt.​3

Deles Sagen efter Hovedforhandlingens Paabegyndelse, afhænger det af Retten, hvorvidt den Del af Sagen, som alene ifølge denne Paragraf er indbragt for den, skal fremmes til Paadømmelse.​4

1Endret ved lov 22 mai 1902 nr. 12.
2Se § 133.
3Jfr. § 431.
4Jfr. § 134 i.f.

§ 139.(Ophevet ved lov 14 des. 1917 nr. 11; jfr. domstolsl. § 38.)

§ 140.

Paatalemydigheden kan med Samtykke af den Ret, for hvilken Sagen er indbragt, overføre Forfølgningen til et andet Sted, hvor et Værnething for Sagen haves.

§ 141.

Med Modpartens Samtykke kan Afvigelse fra Værnethingsreglerne finde Sted.

Naar Sigtede møder, prøver Retten ikke paa Embeds Vegne, hvorvidt Sagen er indbragt for ret Værnething.​1

1Se § 323, siste ledd.

§§ 142-144.(Ophevet ved lov 14 des. 1917 nr. 11; jfr. domstolsl. §§ 35, 42 og 44.)

§ 145.

Kræves der, forinden retslig Forundersøgelse er aabnet eller Tiltale reist, Befaling, Bemyndigelse eller Stadfæstelse af Retten i Anledning af en Handlings Foretagelse,​1 udgaar den fra Forhørsretten paa det Sted, hvor Handlingen er eller tilsigtes foretagen. Efter de nævnte Tidspunkter udgaar den som Regel fra den Ret​2 ved hvilken Sagen staar.

Er der Fare ved Ophold, kan den fornødne Befaling eller Bemyndigelse erholdes af enhver Forhørsret.

1Se §§ 215, 223, 231, 459.
2Se § 170.