Jfr. lover 12 juni 1936 nr. 2 § 43, 9 juli 1948 nr. 2 § 37, 2 april 1976 nr. 16 § 27, midl. lov 17 des. 1976 nr. 99 § 1 (narkotikasaker).
§ 262.1
Anmeldelse av strafbare handlinger kan ske til paatalemyndigheten eller i paatrængende tilfælde til herreds- eller byretten.2 Er Anmeldelsen mundtlig, skal Modtageren straks optegne den og erhverve Anmelderens Vedtagelse af Optegnelsens Rigtighed.3
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 og 14 des. 1917 nr. 11.
Naar den, der har at anmelde et Dødsfald,2 er vidende om, at der er Grund til at antage, at Vedkommende er død en ikke naturlig Død,3 og der er Mulighed for at antage, at Døden er forvoldt ved en strafbar Handling, er han pligtig4 til uopholdelig, at gjøre Anmeldelse herom til Paatalemyndigheden. Tilsvarende Pligt4 paaligger den der finder en ukjendts Lig. Begravelsen maa i disse tilfælde ikke finde sted uten tilladelse av paatalemyndigheten eller herreds- eller bydommeren.5
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 og 14 des. 1917 nr. 11.
2
Se lov 21 feb. 1930 § 12 a.
3
Jfr. § 211.
4
Se strl. § 339 nr. 1 jfr. § 341. Jfr. nærværende lovs §§ 176 og 177.
Formålet med etterforskningen er å skaffe til veie de nødvendige opplysninger for å avgjøre om rettslig forfølgning skal innledes mot noen bestemt person ved begjæring om rettslig forundersøkelse eller ved beslutning om tiltale. Det bør også tilveiebringes slike opplysninger om siktedes livsførsel og øvrige personlige forhold som kan antas å ha betydning for straffeutmålingen og for å beslutte andre forholdsregler enn straff.
Gjelder saken en person under 23 år som er siktet for en forbrytelse, bør det i alminnelighet foretas en undersøkelse av vedkommendes personlige og sosiale forhold. Dette gjelder særlig når det kan bli spørsmål om ubetinget fengselsstraff, eller om bruk av tilsyn eller særlige vilkår i forbindelse med betinget dom eller betinget påtaleunnlatelse. Kongen bestemmer hvem som skal utføre slike undersøkelser og hvordan de skal utføres. I særlige tilfelle kan påtalemyndigheten overlate til en offentlig nemnd eller til en bestemt person å foreta personundersøkelsen. Personundersøkelse skal i alminnelighet også foretas uten hensyn til vedkommendes alder når en person siktes for en straffbar handling og det er spørsmål om å anbringe ham i arbeidshus eller kursted.
Videre blir å innhente de ytterligere opplysninger som måtte trenges til forberedelse av bevisførslen både fra påtalens og fra forsvarets side.
Bevis som det er fare for ellers kan gå tapt, blir å oppta. Det samme gjelder andre bevis som ikke egner seg til å opptas under hovedforhandlingen, såfremt de has ved hånden eller betydelig tidsspille eller omkostninger kan unngås.
Skjønnes rettslig gransking2 å være ønskelig, bør den foreliggende tilstand søkes bevart uforandret inntil rettshandlingen kan finne sted.
1
Endret ved lover 3 juni 1955 nr. 2, 9 april 1965 nr. 2. – Jfr. § 274.
Naar Paatalemyndigheden antager, at en strafbar Handling er begaaet hvis Paatale afhænger af en særskilt Myndighed,2 skal den uopholdelig give Vedkommende, Meddelelse om, hvad der er kommet til dens Kundskab, og imidlertid foretage de Skridt, som ikke uden Skade kan opsættes.
Er Paatalen afhængig af en privats Begjæring,3 og er der Grund til at antage, at han ikke begjærer Paatale, fordi Gjerningen er ham ubekjendt, kan Paatalemyndigheden bringe de fremkomne Oplysninger til hans Kundskab, men foretager ikke videre Efterforskninger, førend Begjæring foreligger. Er det overveiende sandsynligt, at Paatale vil blive begjæret, kan dog uopsættelige Efterforskningsskridt foretages, forinden Begjæringen er fremkommen.4
Antas et tilfelle å foreligge hvor påtale vil bli undlatt i henhold til § 85 annet og følgende ledd, bør inntil spørsmålet herom er avgjort, bare foretas de skritt som ikke uten skade kan opsettes.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12 og 21 juni 1935 nr. 8.
Paatalemyndigheden2 kan i Efterforskningens Øiemed indhente Forklaringer og lade dem optegne. Den kan ikke paalægge Nogen at afgive Forklaring, men kan hos Retten begjære Foretagelsen af de i Kap. 15 til 20 omhandlede Skridt, som den ikke selv er berettiget til at foretage.3
Opsyn, som for de store Saltvandsfiskerier anordnes af Kongen, skal dog have Myndighed til at indkalde og i fornødent Fald lade afhente til Møde for sig Personer, af hvem Forklaring angaaande nogen Lovovertrædelse tiltrænges.4
Skal vidner under 16 år avhøres i saker om forbrydelser eller forseelser mot sedelighet, bør dommeren ta imot forklaringen utenfor rettsmøte.5
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1 og 12 mars 1926 nr. 4.
2
Se lov 6 mai 1921 nr. 1 § 3.
3
Se § 270.
4
Se lover 25 juni 1937 nr. 20 § 66, 17 juni 1955 § 46 samt strl. § 166.
5
Jfr. §§ 275, 3dje ledd, 332, siste ledd og 334, 3dje ledd.
Er en i forrige § omhandlet Begjæring udgaaet fra Lensmanden1 eller angaar den noget i Kap. 17, 18 og 19 omhandlet Skridt prøver Domstolen i enhver Henseende, hvorvidt Begjæringen er tilstrækkelig begrundet.2
Ellers er Domstolen pligtig til at efterkomme Begjæringen, medmindre den finder, at det Forhold, som danner Efterforskningens Gjenstand, ikke er strafbart, eller at der ikke er lovlig Adgang til at tage den til Følge.3
Sigtede, saavelsom den Mistænkte, mod hvem Efterforskning er paabegyndt,1 kan hos Retten begjære foretaget Rettergangsskridt til Afkræftelse af Mistanken.2
Retten kan af egen Drift foretage saadanne Skridt, som ikke uden Skade kan opsættes, samt hvad der hensigtsmæssig kan gjøres i Forbindelse med andre Rettergangsskridt.1
Forøvrigt strækker dens Virksomhed sig ikke udover det Begjærede og standser, naar Begjæringen tages tilbage.2
Paa Retsmøder, der afholdes under Efterforskningen, kommer, forsaavidt dertil er Anledning, de samme Regler til Anvendelse, som er givne med Hensyn til Retsmøder under den retslige Forundersøgelse.1 Det samme gjælder Forskrifterne i §§ 279, 280 og 283.
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Enogtyvende Kapitel. Efterforskningen.1
§ 262.1
Anmeldelse av strafbare handlinger kan ske til paatalemyndigheten eller i paatrængende tilfælde til herreds- eller byretten.2 Er Anmeldelsen mundtlig, skal Modtageren straks optegne den og erhverve Anmelderens Vedtagelse af Optegnelsens Rigtighed.3
§ 263.1
Naar den, der har at anmelde et Dødsfald,2 er vidende om, at der er Grund til at antage, at Vedkommende er død en ikke naturlig Død,3 og der er Mulighed for at antage, at Døden er forvoldt ved en strafbar Handling, er han pligtig4 til uopholdelig, at gjøre Anmeldelse herom til Paatalemyndigheden. Tilsvarende Pligt4 paaligger den der finder en ukjendts Lig. Begravelsen maa i disse tilfælde ikke finde sted uten tilladelse av paatalemyndigheten eller herreds- eller bydommeren.5
§ 264.1
Formålet med etterforskningen er å skaffe til veie de nødvendige opplysninger for å avgjøre om rettslig forfølgning skal innledes mot noen bestemt person ved begjæring om rettslig forundersøkelse eller ved beslutning om tiltale. Det bør også tilveiebringes slike opplysninger om siktedes livsførsel og øvrige personlige forhold som kan antas å ha betydning for straffeutmålingen og for å beslutte andre forholdsregler enn straff.
Gjelder saken en person under 23 år som er siktet for en forbrytelse, bør det i alminnelighet foretas en undersøkelse av vedkommendes personlige og sosiale forhold. Dette gjelder særlig når det kan bli spørsmål om ubetinget fengselsstraff, eller om bruk av tilsyn eller særlige vilkår i forbindelse med betinget dom eller betinget påtaleunnlatelse. Kongen bestemmer hvem som skal utføre slike undersøkelser og hvordan de skal utføres. I særlige tilfelle kan påtalemyndigheten overlate til en offentlig nemnd eller til en bestemt person å foreta personundersøkelsen. Personundersøkelse skal i alminnelighet også foretas uten hensyn til vedkommendes alder når en person siktes for en straffbar handling og det er spørsmål om å anbringe ham i arbeidshus eller kursted.
Videre blir å innhente de ytterligere opplysninger som måtte trenges til forberedelse av bevisførslen både fra påtalens og fra forsvarets side.
Bevis som det er fare for ellers kan gå tapt, blir å oppta. Det samme gjelder andre bevis som ikke egner seg til å opptas under hovedforhandlingen, såfremt de has ved hånden eller betydelig tidsspille eller omkostninger kan unngås.
Skjønnes rettslig gransking2 å være ønskelig, bør den foreliggende tilstand søkes bevart uforandret inntil rettshandlingen kan finne sted.
§ 265.1
Naar Paatalemyndigheden antager, at en strafbar Handling er begaaet hvis Paatale afhænger af en særskilt Myndighed,2 skal den uopholdelig give Vedkommende, Meddelelse om, hvad der er kommet til dens Kundskab, og imidlertid foretage de Skridt, som ikke uden Skade kan opsættes.
Er Paatalen afhængig af en privats Begjæring,3 og er der Grund til at antage, at han ikke begjærer Paatale, fordi Gjerningen er ham ubekjendt, kan Paatalemyndigheden bringe de fremkomne Oplysninger til hans Kundskab, men foretager ikke videre Efterforskninger, førend Begjæring foreligger. Er det overveiende sandsynligt, at Paatale vil blive begjæret, kan dog uopsættelige Efterforskningsskridt foretages, forinden Begjæringen er fremkommen.4
Antas et tilfelle å foreligge hvor påtale vil bli undlatt i henhold til § 85 annet og følgende ledd, bør inntil spørsmålet herom er avgjort, bare foretas de skritt som ikke uten skade kan opsettes.
§ 266.1
Paatalemyndigheden2 kan i Efterforskningens Øiemed indhente Forklaringer og lade dem optegne. Den kan ikke paalægge Nogen at afgive Forklaring, men kan hos Retten begjære Foretagelsen af de i Kap. 15 til 20 omhandlede Skridt, som den ikke selv er berettiget til at foretage.3
Opsyn, som for de store Saltvandsfiskerier anordnes af Kongen, skal dog have Myndighed til at indkalde og i fornødent Fald lade afhente til Møde for sig Personer, af hvem Forklaring angaaande nogen Lovovertrædelse tiltrænges.4
Skal vidner under 16 år avhøres i saker om forbrydelser eller forseelser mot sedelighet, bør dommeren ta imot forklaringen utenfor rettsmøte.5
§ 267.
Er en i forrige § omhandlet Begjæring udgaaet fra Lensmanden1 eller angaar den noget i Kap. 17, 18 og 19 omhandlet Skridt prøver Domstolen i enhver Henseende, hvorvidt Begjæringen er tilstrækkelig begrundet.2
Ellers er Domstolen pligtig til at efterkomme Begjæringen, medmindre den finder, at det Forhold, som danner Efterforskningens Gjenstand, ikke er strafbart, eller at der ikke er lovlig Adgang til at tage den til Følge.3
§ 268.
Sigtede, saavelsom den Mistænkte, mod hvem Efterforskning er paabegyndt,1 kan hos Retten begjære foretaget Rettergangsskridt til Afkræftelse af Mistanken.2
§ 269.
Retten kan af egen Drift foretage saadanne Skridt, som ikke uden Skade kan opsættes, samt hvad der hensigtsmæssig kan gjøres i Forbindelse med andre Rettergangsskridt.1
Forøvrigt strækker dens Virksomhed sig ikke udover det Begjærede og standser, naar Begjæringen tages tilbage.2
§ 270.
Paa Retsmøder, der afholdes under Efterforskningen, kommer, forsaavidt dertil er Anledning, de samme Regler til Anvendelse, som er givne med Hensyn til Retsmøder under den retslige Forundersøgelse.1 Det samme gjælder Forskrifterne i §§ 279, 280 og 283.