Se grunnl. §§ 66 og 99, nærværende lovs §§ 175, 189, 216, 254 og 480, domstolsl. § 134, rettergangsl. § 203, tvangsfullbl. § 256, strl. §§ 39 b post 4 og 54, 3dje ledd samt §§ 48, 3dje ledd, 117, 223, 226, lover 31 mai 1900 nr. 5 §§ 7, 20 og 28, 18 aug. 1914 nr. 3 § 8, 6 mai 1921 nr. 3 §§ 21 og 22, 5 april 1927 § 77, 5 feb. 1932 nr. 2 § 8, 26 feb. 1932 nr. 1 § 9 3dje ledd, 8 mars 1935 § 114, 3 mars 1961 nr. 1 §§ 12, 16, 19 mars 1965 nr. 3 § 23, tollov 10 juni 1966 nr. 5 § 73, 5 juni 1970 nr. 35 § 7, 13 juni 1975 nr. 39 §§ 15, 17, 19 og 20.
§ 228.1
Den som med skjellig grunn mistenkes for en straffbar handling som kan medføre høyere straff enn fengsel i 6 måneder,2 kan pågripes:3
1.
når han treffes eller forfølges på fersk gjerning eller ferske spor, og pågripingen antas påkrevd for å hindre flukt eller sikre beviset,4
2.
når det av hensyn til straffens størrelse eller omstendighetene for øvrig er grunn til å frykte for at han vil unndra seg forfølgningen eller straffens fullbyrdelse,
3.
når det er grunn til å frykte for at han ved å fjerne spor, påvirke vitner eller medskyldige eller på annen måte vil forspille bevis i saken,
4.
når det er særlig grunn til å frykte for at han på ny vil begå en straffbar handling
5.
når det vil bli spørsmål om dom på sikring etter straffelovens § 39 – uten hensyn til om straff vil kunne idømmes,
6.
når han selv begjærer det av grunner som finnes fyldestgjørende.
Pågriping foretas ikke hvis det i betraktning av sakens art og omstendighetene for øvrig ville være et uforholdsmessig inngrep.
1
Endret ved lover 22 mai 1902 nr. 12, 3 juni 1921 nr. 1, 10 mars 1939 nr. 3, 8 feb. 1963. – Jfr. §§ 254 og 480.
2
Jfr. lover 5 april 1927 § 77, 19 mai 1933 nr. 8 § 5, 13 mai 1937 § 4, 5 sept. 1945 § 4, siste ledd, 15 des. 1950 nr. 7 § 8 jfr. § 7.
Når noen mistenkes for en forbrytelse som kan medføre fengsel i 10 år eller mer, eller for forsøk på en slik forbrytelse, kan han pågripes dersom det foreligger tilståelse eller andre omstendigheter som i særlig grad styrker mistanken. Straffskjerping på grunn av gjentakelse eller sammenstøt av forbrytelser kommer her ikke i betraktning.
Bestemmelsen i § 228 annet ledd gjelder tilsvarende.
Kan den strafbare Handling alene efter den fornærmedes Forlangende paatales af det offentlige, kan Paagribelse ikke finde Sted, forinden saadant Forlangende er fremsat, medmindre der er Grund til at frygte for, at Ophold vil forspilde Øiemedet, og det er overveiende sandsynligt, at Paatale vil blive begjæret.2 Den fornærmede eller, om der er flere, i det mindste en af dem maa uopholdelig underrettes om Paagribelsen, og hvis Begjæring om Paatale ikke derefter fremsættes, saasnart det efter Omstændighederne ansees muligt, skal den paagrebne straks løslades.
Er den strafbare Handling alene Gjenstand for privat Paatale, kan Paagribelse ikke finde Sted uden den fornærmedes Forlangende eller Forføining.
Paagribelsen iverksættes af Politiet,2 eller hvem der ellers særlig bemyndiges dertil, i Henhold til Beslutning af Retten,3 eller, om saadan ikke uden Fare kan oppebies, Ordre fra Paatalemyndigheden.4
Beslutningen eller Ordren skal indeholde saa nøiagtig Betegnelse af den mistænkte som muligt samt Angivelse af den strafbare Handling, for hvilken han sigtes, af Grunden til Paagribelsen, af det Sted, til hvilket han skal bringes, og af den Dommer, for hvilken han skal fremstilles.
Har denne Dommer ikke selv udfærdiget Beslutningen, skal Gjenpart af denne eller af Ordren samt andre forhaandenværende Oplysninger straks oversendes til ham.
Uden Beslutning af Dommer eller Ordre fra Paatalemyndighed kan Paagribelse iværksættes af Politiets Tjenestemænd,1 naar saadan Beslutning eller Ordre ikke uden Fare kunde oppebies, og i samme Tilfælde af Enhver, naar den Mistænkte træffes eller forfølges paa frisk Gjerning eller friske Spor.2
1
Se lov 6 mai 1921 nr. 1 § 3.
2
Se §§ 228 nr. 1 og 229 nr 1. Se også §§ 236, 2net ledd, og 250, 2net ledd.
Ved Paagribelsen, eller saasnart det er gjørligt, skal Beslutningen eller Ordren, naar saadan haves, paa Forlangende forevises eller oplæses for den Paagrebne, som derhos har Ret til at fordre Gjenpart af samme.
Paagribelsen bør iværksættes med den Skaansel, som Øiemedet tillader.
Ting, som kan benyttes til Vold eller Undvigelse, skal fratages den Paagrebne, og personlig Ransagning kan foretages, forsaavidt der er Grund til at formode, at han har saadanne Ting hos sig.
Den paagrepne skal snarest mulig fremstilles for den i beslutningen eller ordren bestemte dommer.2 Kan dette ikke ske senest dagen efter paagripelsen, har han ret til at fordre sig foreløbig3 fremstillet for nærmeste forhørsdommer eller, om ikke heller dette kan ske senest dagen efter4 paagripelsen, for nærmeste paatalemyndighet. Er fremstillelse for en dommer ikke skedd inden 24 timer4 efter paagripelsen, skal grunden hertil anføres i retsboken.5
Den, som paagribes uden Beslutning eller Ordre, skal fremstilles for nærmeste Forhørsdommer, og hvis dette ikke kan ske senest Dagen efter1 Paagribelsen, paa hans Forlangende foreløbig for nærmeste Paatalemyndighed.
Er paagribelsen foretagen af privat Mand, skal denne, hvor Fremstillelse for Dommer eller Paatalemyndighed ikke ufortøvet kan ske, overgive den Paagrebne til nærmeste Politi eller Fængselstjenestemand, der fatter Beslutning, om Paagribelsen foreløbig skal opretholdes.
1
Se lov 15 des. 1950 nr. 7 § 8, 2net ledd jfr. § 7. Se § 238, 2net og 3dje ledd.
Den Myndighed, for hvilken den Paagrebne fremstilles, skal i Retsmøde eller i Vidners Overvær modtage hans Forklaring1 og indhente de Oplysninger, hvortil der iøvrigt maatte være Adgang, samt optegne de afgivne Forklaringer og den fattede Beslutning.
Den Myndighed, for hvilken den Paagrebne efter § 235 foreløbig fremstilles, kan løslade ham, naar Paagribelsesbeslutningen eller Ordren findes at være ophævet, eller naar det antages, at en urigtig Person eller Nogen, som ikke lovlig kan fængsles,1 er paagreben, eller naar det findes utvivlsomt, at Mistanken er afkræftet eller Grunden til Paagribelsen bortfaldt, eller naar antagelig Sikkerhed Stilles i Tilfælde, hvor Sigtede har Krav paa Løsladelse mod saadan.2
Hvor ellers den Paagrebne fremstilles for en Myndighed, som ikke kan afsige Fængslingskjendelse,3 skal han enten besluttes løsladt mod eller uden Betingelser eller fremstilles for vedkommende Ret.4
I ethvert Fald bliver Udskrift af det Protokollerede tilligemed de fremlagte Dokumenter uopholdelig at tilstille vedkommende Ret.4
Hvorvidt den pågrepne skal være varetektsfengsel underkastet avgjøres ved kjennelse av den rett2 for hvilken rettslig forundersøkelse er åpnet, tiltale reist3 eller saken innanket. Når dom er avsagt, og saken ikke er innbragt for høiere rett, tilkommer avgjørelsen den rett, som sist har dømt i saken. Er rettslig forfølgning ennu ikke innledet, avsis kjennelsen av den dommer, for hvem pågrepne ifølge pågripelsesbeslutningen eller ordren eller i henhold til § 236 er blitt fremstillet. Også ellers kan denne dommer treffe avgjørelsen, når den pågrepnes fremstillelse for den rett, ved hvilken forfølgningen finner eller har funnet sted, vilde være forbunden med større ulemper, dog at utskrift av det protokollerte og sakens dokumenter uten ophold tilstilles denne.
Beslutter retten å fengsle den siktede, fastsetter den samtidig en bestemt tidsfrist for fengslingen.
Fengslingsfristen kan forlenges ved kjennelse. Til rettsmøte om det skal siktede framstilles dersom retten finner det nødvendig. Så vel påtalemyndigheten som siktede og hans forsvarer gis så vidt mulig rimelig varsel.
Kjennelse om fengsling eller forlengelse av fengslingsfrist avsis så vidt mulig innen rettsmøtets slutning og forkynnes straks eller snarest mulig for den pågrepne eller fengslete, som kan forlange å få en utskrift innen 24 timer.
Blir tiltale reist innen fengslingsfristens utløp kan siktede holdes fengslet ut over fristen, men ikke lenger enn 4 uker etter at tiltale ble reist med mindre hovedforhandling da er påbegynt. Er siktede fengslet når det avsis dom, kan han holdes i varetekt ut over den fastsatte frist hvis ikke fengslingen blir opphevet i medhold av § 244, jfr. § 249.
1
Endret ved lover 14 mai 1926 nr. 1, 8 feb. 1963. – Jfr. § 249.
Varetektsfengsel kan besluttes dersom vilkårene etter § 228 første ledd nr. 2-6 eller § 228a første ledd eller § 229 første ledd nr. 2 fremdeles er til stede. Paragraf 228 annet ledd gjelder tilsvarende.
1
Endret ved lover 3 juni 1921 nr. 1, 10 mars 1939 nr. 3, 8 feb. 1963. – Jfr. lover 5 april 1927 § 77, 5 feb. 1932 nr. 2 § 8, 19 mai 1933 nr. 8 § 5, 13 mai 1937 § 4.
Uden foregaaende paagribelse kan Fængslingskjendelse afsiges mod en Mistænkt, der er tilstede i Retsmøde, efterat der er givet ham Anledning til at udtale sig derom.
Fengslingen oppheves så snart grunnene for den bortfaller, eller når de frister som er nevnt i § 239 annet og tredje ledd er utløpet, eller det begjæres av den påtaleberettigede.2
Frifinnes siktede, skal han straks løslates. Hvis der, forinnen løslatelsen er iverksatt, avgis erklæring om anke eller begjæring om fornyet behandling ved høiere rett, beror dog løslatelsen på nærmere avgjørelse av den rett, der har avsagt frifinnelsesdommen.
I saker, som påtales av private, eller som er av mindre betydning, bør fengslingen opheves, når domstolen finner, at saken ikke fremmes med tilbørlig hurtighet.
Istedetfor Fængsling, som ikke beror paa den i § 228, Nr. 3 nævnte Grund, kan træde Sikkerhedsstillelse, Løfte om ikke at forlade et anvist Opholdssted eller til visse Tider at fremstille sig for Politiet eller Beslaglæggelse af Pas eller Sømandspatent eller deslige.
Sikkerhed kan stilles ved Nedlæggelse af Penge eller Værdipapirer, ved pantsættelse eller ved Borgen af en eller flere paalidelige og vederhæftige Personer.
Den, der antages som Borgen, indestaar for, at den Sigtede opfylder den Forpligtelse, som søges sikret, og vedtager for det Tilfælde, at denne misligholdes, at have forbrudt en paa Forhaand bestemt Pengesum.1 Han har Ret til at føre stadigt Opsyn med Sigtede og til at anvende saadan Magt mod hans Person, som er nødvendig for at forebygge Misligholdelsen.
Hvorvidt og under hvilke Vilkaar sigtede i Henhold til foregaaende Paragraf kan lades paa fri Fod, afgjøres efter de særlige Omstændigheder i hvert enkelt Tilfælde. Afgjørelsen sker ved Kjendelse.2
Kan Straffen ikke blive høiere end Fængsel i 6 Maaneder, og Sagen ikke skal behandles ved Lagmandsret, har sigtede Krav paa at løslades, naar han stiller antagelig Borgen. Er Straffen kun Bod, kan han afvende Fængslingen ved at Stille Sikkerhed for den Bod, som han er eller antages at kunne blive idømt.
Har sigtede ikke fast Bopæl i Riget, kan Løsladelsen betinges af, at han opgiver et bestemt Sted i Riget, hvor han under Forfølgningen forpligter sig til at forblive.
Sikkerhedssummen forbrydes, naar Sigtede ved Undvigelse eller paa anden Maade misligholder den Forpligtelse, for hvilken Sikkerheden er stillet. Beløbet tilfalder Statskassen. I Tilfælde af Sigtedes Uformuenhed dækkes dog deraf først Sagens Omkostninger og dernæst den Fornærmedes Erstatningskrav.
Hvis Sigtede er undveget, men atter inden en Maaned enten frivillig kommer tilbage eller paagribes ved Bistand af Nogen, som har indgaaet Borgen for ham, kan Ansvaret helt eller delvis eftergives, dog at Udgifter ved hans Eftersøgning og ved spildte Retsmøder altid dækkes.
Hvorvidt en stillet Sikkerhed bør forbrydes, afgjøres ved Kjendelse,1 efterat der saavidt muligt er givet alle Vedkommende Adgang til at høres.
Sikkerhed ligesom anden i Fængslings Sted anordnet Forholdsregel bortfalder, naar den Sigtede atter er bragt i Fængsel, og bliver iøvrigt at ophæve i de samme Tilfælde som Fængslingen (§ 244).
Den, der har indgaaet Borgen, bliver ligeledes fri, naar der har været tilstrækkelig Tid og Anledning til at fuldbyrde afsagt Straffedom, og han kan til enhver Tid frigjøre sig ved at fremstille Sigtede til Fængsling eller ved saa betimelig at opsige Forholdet, at der har været rummelig Tid til at fængsle Sigtede. Ogsaa denne kan ved at fremstille sig til Fængsling ophæve Forholdet.
Beslutning om Ophør af iværksat Fængsling eller om Anvendelse eller Ophør af Forholdsregler, som træder i dens Sted, eller om stillet Sikkerheds Forbrydelse fattes, hvor intet Modsat er bestemt,1 af den Domstol, hvem det efter Reglerne i § 239 vilde tilkomme at afgive Fængslingskjendelse.
Kjendelse, hvorved Nogen er besluttet fængslet eller løsladt, kan til enhver Tid omgjøres.2
Undviger nogen, der er paagreben eller fængslet, eller er nogen, hvis Paagribelse er besluttet, ikke at finde, kan han, hvis han mistænkes for en strafbar Handling der kan medføre høiere Straf end Fængsel i 6 Maaneder, efterlyses af Retten2 eller, saafremt der foreligger retslig Paagribelsesbeslutning eller Fængslingskjendelse af Paatalemyndigheden.
I dette Øiemed bekjendtgjøres paa hensigtsmæssig Maade en saavidt mulig nøiagtig Beskrivelse af den sigtede med Angivelse af den strafbare Handling, for hvilken han er mistænkt, og med Opfordring til enhver som maatte vide hans Opholdssted, om at meddele Oplysning herom og i fornødent Fald selv paagribe ham. Saasnart Grunden ophører, tilbagekaldes Efterlysningen.
den som på offentlig sted2 forstyrrer den alminnelige ro og orden eller den lovlige ferdsel,
2.
den som ikke etterkommer et pålegg fra politiet om å fjerne seg fra offentlig sted når omstendighetene gir skjellig grunn til å frykte for forstyrrelse av den alminnelige ro og orden eller den lovlige ferdsel,
3.
den som nekter å oppgi navn, alder og bopel når politiet i tjenestens medfør forlanger det, eller gir opplysninger herom som det er grunn til å tvile på riktigheten av,
4.
den som treffes på eller ved sted hvor en forbrytelse antas å være begått umiddelbart forut.
Ingen må holdes tilbake etter disse bestemmelser lenger enn nødvendig, og ikke ut over 4 timer.
1
Tilføyet ved lov 18 juni 1971 nr. 82 (fra 23 juli 1971 iflg. res. s.d.).
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Nittende Kapitel. Paagribelse og Fængsling.1
§ 228.1
Den som med skjellig grunn mistenkes for en straffbar handling som kan medføre høyere straff enn fengsel i 6 måneder,2 kan pågripes:3
Pågriping foretas ikke hvis det i betraktning av sakens art og omstendighetene for øvrig ville være et uforholdsmessig inngrep.
§ 228 a.1
Når noen mistenkes for en forbrytelse som kan medføre fengsel i 10 år eller mer, eller for forsøk på en slik forbrytelse, kan han pågripes dersom det foreligger tilståelse eller andre omstendigheter som i særlig grad styrker mistanken. Straffskjerping på grunn av gjentakelse eller sammenstøt av forbrytelser kommer her ikke i betraktning.
Bestemmelsen i § 228 annet ledd gjelder tilsvarende.
§ 229.1
Uten hensyn til straffens størrelse kan den som med skjellig grunn mistenkes for en straffbar handling pågripes:
Bestemmelsen i § 228 annet ledd gjelder tilsvarende.
§ 230.1
Kan den strafbare Handling alene efter den fornærmedes Forlangende paatales af det offentlige, kan Paagribelse ikke finde Sted, forinden saadant Forlangende er fremsat, medmindre der er Grund til at frygte for, at Ophold vil forspilde Øiemedet, og det er overveiende sandsynligt, at Paatale vil blive begjæret.2 Den fornærmede eller, om der er flere, i det mindste en af dem maa uopholdelig underrettes om Paagribelsen, og hvis Begjæring om Paatale ikke derefter fremsættes, saasnart det efter Omstændighederne ansees muligt, skal den paagrebne straks løslades.
Er den strafbare Handling alene Gjenstand for privat Paatale, kan Paagribelse ikke finde Sted uden den fornærmedes Forlangende eller Forføining.
§ 231.1
Paagribelsen iverksættes af Politiet,2 eller hvem der ellers særlig bemyndiges dertil, i Henhold til Beslutning af Retten,3 eller, om saadan ikke uden Fare kan oppebies, Ordre fra Paatalemyndigheden.4
Beslutningen eller Ordren skal indeholde saa nøiagtig Betegnelse af den mistænkte som muligt samt Angivelse af den strafbare Handling, for hvilken han sigtes, af Grunden til Paagribelsen, af det Sted, til hvilket han skal bringes, og af den Dommer, for hvilken han skal fremstilles.
Har denne Dommer ikke selv udfærdiget Beslutningen, skal Gjenpart af denne eller af Ordren samt andre forhaandenværende Oplysninger straks oversendes til ham.
§ 232.
Uden Beslutning af Dommer eller Ordre fra Paatalemyndighed kan Paagribelse iværksættes af Politiets Tjenestemænd,1 naar saadan Beslutning eller Ordre ikke uden Fare kunde oppebies, og i samme Tilfælde af Enhver, naar den Mistænkte træffes eller forfølges paa frisk Gjerning eller friske Spor.2
§ 233.
Ved Paagribelsen, eller saasnart det er gjørligt, skal Beslutningen eller Ordren, naar saadan haves, paa Forlangende forevises eller oplæses for den Paagrebne, som derhos har Ret til at fordre Gjenpart af samme.
🔗Del paragraf§ 234.
Paagribelsen bør iværksættes med den Skaansel, som Øiemedet tillader.
Ting, som kan benyttes til Vold eller Undvigelse, skal fratages den Paagrebne, og personlig Ransagning kan foretages, forsaavidt der er Grund til at formode, at han har saadanne Ting hos sig.
🔗Del paragraf§ 235.1
Den paagrepne skal snarest mulig fremstilles for den i beslutningen eller ordren bestemte dommer.2 Kan dette ikke ske senest dagen efter paagripelsen, har han ret til at fordre sig foreløbig3 fremstillet for nærmeste forhørsdommer eller, om ikke heller dette kan ske senest dagen efter4 paagripelsen, for nærmeste paatalemyndighet. Er fremstillelse for en dommer ikke skedd inden 24 timer4 efter paagripelsen, skal grunden hertil anføres i retsboken.5
§ 236.
Den, som paagribes uden Beslutning eller Ordre, skal fremstilles for nærmeste Forhørsdommer, og hvis dette ikke kan ske senest Dagen efter1 Paagribelsen, paa hans Forlangende foreløbig for nærmeste Paatalemyndighed.
Er paagribelsen foretagen af privat Mand, skal denne, hvor Fremstillelse for Dommer eller Paatalemyndighed ikke ufortøvet kan ske, overgive den Paagrebne til nærmeste Politi eller Fængselstjenestemand, der fatter Beslutning, om Paagribelsen foreløbig skal opretholdes.
§ 237.
Den Myndighed, for hvilken den Paagrebne fremstilles, skal i Retsmøde eller i Vidners Overvær modtage hans Forklaring1 og indhente de Oplysninger, hvortil der iøvrigt maatte være Adgang, samt optegne de afgivne Forklaringer og den fattede Beslutning.
§ 238.
Den Myndighed, for hvilken den Paagrebne efter § 235 foreløbig fremstilles, kan løslade ham, naar Paagribelsesbeslutningen eller Ordren findes at være ophævet, eller naar det antages, at en urigtig Person eller Nogen, som ikke lovlig kan fængsles,1 er paagreben, eller naar det findes utvivlsomt, at Mistanken er afkræftet eller Grunden til Paagribelsen bortfaldt, eller naar antagelig Sikkerhed Stilles i Tilfælde, hvor Sigtede har Krav paa Løsladelse mod saadan.2
Hvor ellers den Paagrebne fremstilles for en Myndighed, som ikke kan afsige Fængslingskjendelse,3 skal han enten besluttes løsladt mod eller uden Betingelser eller fremstilles for vedkommende Ret.4
I ethvert Fald bliver Udskrift af det Protokollerede tilligemed de fremlagte Dokumenter uopholdelig at tilstille vedkommende Ret.4
§ 239.1
Hvorvidt den pågrepne skal være varetektsfengsel underkastet avgjøres ved kjennelse av den rett2 for hvilken rettslig forundersøkelse er åpnet, tiltale reist3 eller saken innanket. Når dom er avsagt, og saken ikke er innbragt for høiere rett, tilkommer avgjørelsen den rett, som sist har dømt i saken. Er rettslig forfølgning ennu ikke innledet, avsis kjennelsen av den dommer, for hvem pågrepne ifølge pågripelsesbeslutningen eller ordren eller i henhold til § 236 er blitt fremstillet. Også ellers kan denne dommer treffe avgjørelsen, når den pågrepnes fremstillelse for den rett, ved hvilken forfølgningen finner eller har funnet sted, vilde være forbunden med større ulemper, dog at utskrift av det protokollerte og sakens dokumenter uten ophold tilstilles denne.
Beslutter retten å fengsle den siktede, fastsetter den samtidig en bestemt tidsfrist for fengslingen.
Fengslingsfristen kan forlenges ved kjennelse. Til rettsmøte om det skal siktede framstilles dersom retten finner det nødvendig. Så vel påtalemyndigheten som siktede og hans forsvarer gis så vidt mulig rimelig varsel.
Kjennelse om fengsling eller forlengelse av fengslingsfrist avsis så vidt mulig innen rettsmøtets slutning og forkynnes straks eller snarest mulig for den pågrepne eller fengslete, som kan forlange å få en utskrift innen 24 timer.
Blir tiltale reist innen fengslingsfristens utløp kan siktede holdes fengslet ut over fristen, men ikke lenger enn 4 uker etter at tiltale ble reist med mindre hovedforhandling da er påbegynt. Er siktede fengslet når det avsis dom, kan han holdes i varetekt ut over den fastsatte frist hvis ikke fengslingen blir opphevet i medhold av § 244, jfr. § 249.
§ 240.1
Varetektsfengsel kan besluttes dersom vilkårene etter § 228 første ledd nr. 2-6 eller § 228a første ledd eller § 229 første ledd nr. 2 fremdeles er til stede. Paragraf 228 annet ledd gjelder tilsvarende.
§ 241.
Uden foregaaende paagribelse kan Fængslingskjendelse afsiges mod en Mistænkt, der er tilstede i Retsmøde, efterat der er givet ham Anledning til at udtale sig derom.
🔗Del paragraf§§ 242 og 243.(Ophevet ved lov 22 mai 1902 nr. 12.)
🔗Del paragraf§ 244.1
Fengslingen oppheves så snart grunnene for den bortfaller, eller når de frister som er nevnt i § 239 annet og tredje ledd er utløpet, eller det begjæres av den påtaleberettigede.2
Frifinnes siktede, skal han straks løslates. Hvis der, forinnen løslatelsen er iverksatt, avgis erklæring om anke eller begjæring om fornyet behandling ved høiere rett, beror dog løslatelsen på nærmere avgjørelse av den rett, der har avsagt frifinnelsesdommen.
I saker, som påtales av private, eller som er av mindre betydning, bør fengslingen opheves, når domstolen finner, at saken ikke fremmes med tilbørlig hurtighet.
§ 245.
Istedetfor Fængsling, som ikke beror paa den i § 228, Nr. 3 nævnte Grund, kan træde Sikkerhedsstillelse, Løfte om ikke at forlade et anvist Opholdssted eller til visse Tider at fremstille sig for Politiet eller Beslaglæggelse af Pas eller Sømandspatent eller deslige.
Sikkerhed kan stilles ved Nedlæggelse af Penge eller Værdipapirer, ved pantsættelse eller ved Borgen af en eller flere paalidelige og vederhæftige Personer.
Den, der antages som Borgen, indestaar for, at den Sigtede opfylder den Forpligtelse, som søges sikret, og vedtager for det Tilfælde, at denne misligholdes, at have forbrudt en paa Forhaand bestemt Pengesum.1 Han har Ret til at føre stadigt Opsyn med Sigtede og til at anvende saadan Magt mod hans Person, som er nødvendig for at forebygge Misligholdelsen.
§ 246.1
Hvorvidt og under hvilke Vilkaar sigtede i Henhold til foregaaende Paragraf kan lades paa fri Fod, afgjøres efter de særlige Omstændigheder i hvert enkelt Tilfælde. Afgjørelsen sker ved Kjendelse.2
Kan Straffen ikke blive høiere end Fængsel i 6 Maaneder, og Sagen ikke skal behandles ved Lagmandsret, har sigtede Krav paa at løslades, naar han stiller antagelig Borgen. Er Straffen kun Bod, kan han afvende Fængslingen ved at Stille Sikkerhed for den Bod, som han er eller antages at kunne blive idømt.
Har sigtede ikke fast Bopæl i Riget, kan Løsladelsen betinges af, at han opgiver et bestemt Sted i Riget, hvor han under Forfølgningen forpligter sig til at forblive.
§ 247.
Sikkerhedssummen forbrydes, naar Sigtede ved Undvigelse eller paa anden Maade misligholder den Forpligtelse, for hvilken Sikkerheden er stillet. Beløbet tilfalder Statskassen. I Tilfælde af Sigtedes Uformuenhed dækkes dog deraf først Sagens Omkostninger og dernæst den Fornærmedes Erstatningskrav.
Hvis Sigtede er undveget, men atter inden en Maaned enten frivillig kommer tilbage eller paagribes ved Bistand af Nogen, som har indgaaet Borgen for ham, kan Ansvaret helt eller delvis eftergives, dog at Udgifter ved hans Eftersøgning og ved spildte Retsmøder altid dækkes.
Hvorvidt en stillet Sikkerhed bør forbrydes, afgjøres ved Kjendelse,1 efterat der saavidt muligt er givet alle Vedkommende Adgang til at høres.
§ 248.
Sikkerhed ligesom anden i Fængslings Sted anordnet Forholdsregel bortfalder, naar den Sigtede atter er bragt i Fængsel, og bliver iøvrigt at ophæve i de samme Tilfælde som Fængslingen (§ 244).
Den, der har indgaaet Borgen, bliver ligeledes fri, naar der har været tilstrækkelig Tid og Anledning til at fuldbyrde afsagt Straffedom, og han kan til enhver Tid frigjøre sig ved at fremstille Sigtede til Fængsling eller ved saa betimelig at opsige Forholdet, at der har været rummelig Tid til at fængsle Sigtede. Ogsaa denne kan ved at fremstille sig til Fængsling ophæve Forholdet.
🔗Del paragraf§ 249.
Beslutning om Ophør af iværksat Fængsling eller om Anvendelse eller Ophør af Forholdsregler, som træder i dens Sted, eller om stillet Sikkerheds Forbrydelse fattes, hvor intet Modsat er bestemt,1 af den Domstol, hvem det efter Reglerne i § 239 vilde tilkomme at afgive Fængslingskjendelse.
Kjendelse, hvorved Nogen er besluttet fængslet eller løsladt, kan til enhver Tid omgjøres.2
§ 250.1
Undviger nogen, der er paagreben eller fængslet, eller er nogen, hvis Paagribelse er besluttet, ikke at finde, kan han, hvis han mistænkes for en strafbar Handling der kan medføre høiere Straf end Fængsel i 6 Maaneder, efterlyses af Retten2 eller, saafremt der foreligger retslig Paagribelsesbeslutning eller Fængslingskjendelse af Paatalemyndigheden.
I dette Øiemed bekjendtgjøres paa hensigtsmæssig Maade en saavidt mulig nøiagtig Beskrivelse af den sigtede med Angivelse af den strafbare Handling, for hvilken han er mistænkt, og med Opfordring til enhver som maatte vide hans Opholdssted, om at meddele Oplysning herom og i fornødent Fald selv paagribe ham. Saasnart Grunden ophører, tilbagekaldes Efterlysningen.
§ 250 a.1
Politimann kan innbringe til politistasjon:
Ingen må holdes tilbake etter disse bestemmelser lenger enn nødvendig, og ikke ut over 4 timer.