§ 378.

Domme^​1 og de i § 358 omhandlede Beslutninger^​2 og i Forbindelse med disse den Sagsbehandling og de Afgjørelser, hvorpaa de beror, kan indankes for Høiesteret^​3 af Sagens Parter.^​4

§ 379.

Er Dommen frifindende, kan den ikke paaankes af Tiltalte, medmindre Skyldspørgsmaalet er afgjort imod ham.^​1

Er Tiltalte død,^​2 kan hans Ægtefælle, Slægtninge i op- og nedstigende Linie, Søskende samt Arvinger anke i hans Sted.^​3

Paatalemyndigheden kan anke til Gunst for Tiltalte, ogsaa efter hans Død.^​4

§ 380.^​1

Anke kan i Lagmandsretssager ikke grundes paa, at noget under Skyldspørsmaalet^​2 hørende Bevisspørsmaal [eller det i Straffelovens § 65 omhandlede Spørsmaal]^​3 er urigtig afgjort. Til Skade for tiltalte kan den heller ikke iøvrigt grundes paa, at Lagrettens Kjendelse er urigtig i sit Indhold, medmindre dette støttes til, at Lagmandens Veiledning med Hensyn til Loven har været feilagtig.^​4

I herreds- og byretssaker kan anke ikke støttes paa nogen grund, der efter reglerne i kapitel 28 kan lede til fornyet behandling ved høiere ret.^​5

Krænkelse af Rettergangsregler kan ikke benyttes som Ankegrund, naar de blot kommer i Betragtning i Tilfælde af Indsigelse, og saadan ikke betimelig er fremsat.^​6

I ærekrenkelsessak kan anken heller ikke grunnes på at avgjørelser under saksforberedelsen om bevisførselen^​7 er uriktig.

§ 381.^​1

Den i § 290 omhandlede Vedtagelse af Straf kan, dog uden at Fuldbyrdelsen^​2 af Hensyn til den ved § 383 hjemlede Ankefrist behøver at opsættes, paaankes paa Grund af Krænkelse af Rettergangsregler samt paa Grundlag af, at det Forhold, som har bevirket Forelægget, ikke er strafbart, eller at Vedtagelsen mangler nogen for en bindende Viljeserklæring fornøden Egenskab. Av samme grunner kan den i § 377 femte ledds annet punktum omhandlede avgjørelse påankes.

§ 382.^​1

Vil Paatalemyndigheden^​2 i Lagmandsretssager anke til Skade for Tiltalte, maa den senest^​3 fjorten Dage^​4 efter Dommens Afsigelse^​5 lade sin Anke forkynde^​6 for denne.^​7

I herreds- og byretssaker maa den forkynde^​6 anken senest 14 dage,^​4 efterat tiltaltes erklæring, om han vedtar dommen eller ikke, er blit den meddelt,^​8 eller efterat ankefristen for tiltaltes vedkommende er utløpet.

Paatalemyndighedens Anke til Gunst for Tiltalte er ubunden af Tidsfrist og hindres ikke ved Dommens Vedtagelse.

Ved Ankens Forkyndelse skal der tilkjendegives Tiltalte, at Sagen vil blive foretaget, saasnart dertil er Anledning, uden nogen yderligere Underretning til ham.^​9

§ 383.^​1

Tiltaltes Erklæring om Anke^​2 maa ske inden fjorten Dage^​3 efter Dommens Afsigelse eller, om han ikke herved er tilstede, efter dens Forkyndelse.^​4

Blir anken ikke erklært ved domsavsigelsen, framsættes den skriftlig eller mundtlig for paatalemyndigheten eller for herreds- eller bydommeren eller, om tiltalte er fængslet, for fængslets vaktmester.^​5

Den mundtlige ankeerklæring opsættes paa stedet skriftlig og undertegnes av mottageren og tiltalte eller et tilkaldt vidne og oversendes i tilfælde uten ophold til paatalemyndigheten.

Ved Modtagelsen af Ankeerklæring skal der meddeles Tiltalte saadant Tilkjendegivende, som omhandles i § 382 sidste Led.^​6

§ 384.^​1

En anke, som ikke er erklært inden den bestemte frists utløp og paa foreskreven maate, kan ikke antages, medmindre det er sandsynlig, at den kjendsgjerning, som begrunder anken, først senere er blit den ankende bekjendt, eller at han av andre grunde, som ikke er ham tilregnelige, har oversittet fristen eller gaat frem paa feilagtig maate. I ethvert fald maa han erklære sin anke inden fjorten dage,^​2 efterat de omstændigheter, som har fremkaldt oversittelsen eller feilen, er fjernet.

§ 385.^​1

Inden samme Frist og paa samme Maade, som ovenfor bestemt, maa den ankende angive, om det er Sagsbehandlingen eller Dommens Indhold, han angriber. I første Tilfælde anføres de Omstændigheder, hvorpaa Angrebet støttes, i sidste maa han opgive, om han alene klager over Strafudmaalingen,^​2 eller om han ogsaa er misfornøiet med Lovens Anvendelse eller med Bevisbedømmelsen angaaende Omstændigheder, der ligger udenfor Skyldspørsmaalet.^​3 Er flere strafbare Handlinger paadømt i samme Dom, maa der angives, med Hensyn til hvilke af disse Lovens Anvendelse paastaaes at være feilagtig.

Er anken uten begrundelse, eller er begrundelsen ikke fyldestgjørende, bør feilen søkes avhjulpet.^​4

§ 386.

Forsvareren skal paa Forlangende af Tiltalte bistaa ham med Raad om, hvorvidt Anke bør erklæres.

Saavel Forsvareren som den offentlige Tjenestemand, til hvem Tiltalte i Henhold til § 383 henvender sig, skal yde ham al fornøden Bistand ved Erklæringens Affattelse og Begrundelse.

§ 387.^​1

Paatalemyndigheten indsender uopholdelig ankeerklæringen, ledsaget av sammes begrundelse,^​2 samt utskrift av hovedforhandlingen og andre fornødne utskrifter og dokumenter til Høiesterets kjæremaalsutvalg.

Utvalget^​3 avgjør, hvorvidt anken er betimelig erklært og i andre henseender lovlig.

Antas dette, kan utvalget^​3 i herreds- og byrettsaker, hvor det enstemmig finner det utvilsomt, at – i medfør av de om ankesakers avgjørelse i Høiesterett gjeldende regler^​4 – tiltalte bør frifinnes eller en dom opheves eller i henhold til anken forandres til gunst for domfelte, uten videre treffe avgjørelse i overensstemmelse hermed. Likeledes kan utvalget^​3 opheve dommen, hvor det enstemmig finner det utvilsomt, at dommen av Høiesterett vilde bli forandret til skade for tiltalte, fordi det er anvendt en mildere straff enn den som i loven er fastsatt som den minste straff for vedkommende handling, eller fordi utsettelse av fullbyrdelsen er besluttet hvor dette efter loven er utelukket, eller fordi det på grunn av manglende oplysninger om tidligere domfellelse er undlatt å ilægge forhøiet straff i gjentagelsestilfelle.

Ellers skal utvalget^​3 snarest mulig avgi erklæring om, hvorvidt anken skal avvises som grundløs^​5 eller henvises til prøvelse i Høiesteret.

I sidste tilfælde oversender Høiesterets formand saken til paatalemyndighetens sakfører^​6 eller forsvareren,^​7 eftersom hin eller denne først skal ha ordet,^​8 med paalæg om inden en fastsat frist at tilstille motparten samme.

§ 388.

Er den fra den ene Side iværksatte Anke støttet til Grunde, der kan lede til Afsigelsen af en ny Dom i Høiesteret,^​1 er den anden Part berettiget til at gjøre gjældende saadanne Ankegrunde, der kan lede til, at Dommen kjendes ugyldig; dog maa de betimelig forud for Sagens Foretagelse meddeles Modparten.

§ 389.^​1

Sakens behandling for Høiesteret foregaar efter de regler, som gjælder for tvistemaal^​2 forsaavidt dertil er anledning, og ikke andet er bestemt i denne lov. Forhandlingen er altid mundtlig.

Anker Paatalemyndigheden til Gunst for Domfældte, er Forsvarer ufornøden. Sker Anken fra Domfældtes Side, kan Paatalemyndigheden, naar den tiltræder Anken, undlade at møde.^​3

§ 390.

Finder nogen af Parterne Bevisoptagelse fornøden, kan den foretages efter Reglerne i Kapitel 24 om Bevisoptagelse forud for Hovedforhandlingen.^​1

Retten kan beslutte at indhente nye Oplysninger og at iværksætte Bevisoptagelse og i den Anledning udsætte Sagen og give Paatalemyndigheden de fornødne Paalæg.

§ 391.

Tiltalte kan ikke uden Modpartens Samtykke tage sin Anke tilbage, efterat Forhandlingen er paabegyndt. Har Paatalemyndigheden erklæret Anke, kan den kun med Tiltaltes Samtykke tage den tilbage.

Jfr. § 402.

§ 392.^​1

Retten er bunden ved de paaberaabte Ankegrunde;^​2 dog kan den, selv om Anken alene angaar Strafudmaalingen, ogsaa prøve Spørsmaalet om Straffelovens Anvendelse.^​3

Uden Hensyn til Ankegrunden kan Retten tage i Betragtning, at Straffeloven er urigtig anvendt til Skade for tiltalte, eller Straffen for strengt udmaalt,^​4 samt efter Omstændighederne kjende ugyldig en fældende Dom, hvis Rigtighed fremstiller sig som tvilsom, fordi væsentlige til Betryggelse for sigtede tjenende Retsregler er tilsidesatte.

Bestemmelserne i foranstaaende Punktum gjælder ogsaa andre strafbare Handlinger, der er paadømte i Forening med den paaankede, saavelsom andre i samme Sag tiltalte end den, for hvis Vedkommende Anken er skeet, naar Grunden ogsaa sees at omfatte disse.

Retten kan ikke dømme efter et andet Straffebud end det i den paaankede Dom anvendte eller af Paatalemyndigheden paastaaet, uden at have givet Parterne Anledning og særlig Opfordring til at udtale sig herom.

§ 393.^​1

Tilsidesættelse eller feilagtig Anvendelse af Rettergangsregler kan alene komme i Betragtning, naar det findes sandsynligt, at Feilen kan have virket bestemmende paa Dommens indhold.

Dog bliver følgende Feil ubetinget^​2 at tillægge Betydning:

§ 394.

Tilsidesættelse eller feilagtig Anvendelse af Rettergangsregler, der udelukkende er givne til Betryggelse for Sigtede, kan i intet Tilfælde lede til Forandring til hans Skade.^​1

§ 395.^​1

Opretholdes den stedfundne anvendelse av straffeloven, skal retten i lagmandsretssaker og herreds- eller byretssaker, som er paadømt med domsmænd, ikke forandre strafutmaalingen,^​2 medmindre den finder, at de om straffens fastsættelse givne lovregler er feilagtig anvendt, eller at der er et aapenbart misforhold mellem den strafbare handling og straffen. Dog kan den ubundet herav bestemme at de i straffelovens §§ 29-31, 33 og 34^​3 omhandlede straffer ikke kommer til anvendelse.

§ 396.^​1

Finder Høiesteret ikke, at Forandring er at gjøre i den afsagte Dom afsiger den Kjendelse,^​2 hvorved Anken forkastes.

I motsat fald kan Høiesteret, naar skyldspørsmaalet er avgjort mot tiltalte, og de ellers nødvendige forutsætninger er tilstede, selv avsige ny dom.

Er dette ikke Tilfældet, ophæver Retten ved Kjendelse^​2 den angrebne Dom saavelsom den til Grund for samme liggende Hovedforhandling og andre Rettergangsskridt, der rammes af Ophævelsesgrunden. Dog bliver efter Omstændighederne enten Forhandlingen eller saavel denne som Dommen delvis at opretholde, forsaavidt som de ogsaa angaar Gjenstande, som ikke rammes af den begaaede Feil, og Retten finder, at en Udsondring er ubetænkelig.^​3

§ 397.^​1

Opheves dommen, blir i tilfelle av ny behandling den av Høiesterett uttalte rettsanskuelse å følge. Når ikke betingelsene for gjenoptagelse er til stede,^​2 må den nye dom ikke til skade for tiltalte fravike den eldre i deler der er uberørt av den ankegrunn som har bevirket ophevelsen, og overhodet ikke såfremt anken alene er iverksatt til fordel for ham.^​3

§ 398.

Fornyet Behandling efter Kapitel 28 og § 422 udelukker Anke. Er Begjæring om fornyet Behandling betimelig fremsat, stilles iværksat Anke til Høiesteret midlertidig i Bero.

Frafaldes Begjæringen eller tages den ikke til Følge, begynder Ankefristen sit Løb fra nyt af fra det Tidspunkt, Meddelelse herom er tilstillet Vedkommende.

§ 399.^​1

En Dom kan ikke fuldbyrdes, saalænge Anke staar Tiltalte aaben. Dommens Fuldbyrdelse er at betragte som Frafaldelse fra Paatalemyndighedens Side af Adgangen til Anke til Skade for Tiltalte.

Er Anke betimelig erklæret, kan Dommen ikke fuldbyrdes, før Sagen er afgjort.^​2

Spørges der kun om Forandringer af Straffen inden samme Strafart, kan Fuldbyrdelsen efter Omstændighederne paabegyndes, naar Domfældte samtykker heri.^​2