Ender en forfølgning med frifindelse, eller indstilles den, uten at dette har hjemmel i § 85, kan retten tilkjende sigtede erstatning for væsentlige velfærdstap, som forfølgningen har medført.
Blir nogen ved dom frifundet for en allerede fuldbyrdet straf,2 skal han paa forlangende tilkjendes erstatning av statskassen for den skade, som han har lidt ved den saaledes fuldbyrdede straf.
For skade, som er lidt ved varetægtsfængsel,3 skal den, mot hvem forfølgningne indstilles, eller som ved dom frifindes, paa forlangende tilkjendes erstatning av statskassen, naar de for hans forøvelse av handlingen fremførte beviser er gjendrevet. Er forfølgningens indstillelse eller frifindelse begrundet deri, at handlingen ikke kan henføres under nogen straffebestemmelse, eller at strafbarheten er utelukket eller ophævet ved en i loven anerkjendt omstændighet, avgjør retten efter sakens nærmere omstændigheter, hvorvidt saadan erstatning bør tilkjendes.4
Erstatning tilkjendes under ingen Omstændighed, naar Sigtede ved Tilstaaelse eller paa anden Maade ved eget forsætligt Forhold har fremkaldt den fældende Dom eller Forfølgningen, eller for Varetægtsfængsel, som er kommen til Anvendelse, fordi Sigtede har forsøgt at undvige eller foretaget Handlinger, hvoraf det maatte sluttes, at han har villet tilintetgjøre Gjerningens Spor eller forlede Andre til falsk Forklaring eller til at unddrage sig sin Vidnepligt.
Det i § 469 omhandlede Skadeserstatningskrav kan forlanges paakjendt i den Dom eller Kjendelse, hvorved Sagen endes.2
Er dette ikke skeet eller indstilles Forfølgningen uden Dom eller Kjendelse, kan Sigtede inden en Maaned, efterat han har modtaget Meddelelse herom, fremsætte sin Begjæring for den Ret, ved hvilken Sagen har staaet, eller om der ikke er nogen Saadan, for enhver Ret, ved hvilken et Værnething for Sagen er begrundet.3 Afgjørelsen sker ved Kjendelse,4 efterat der er givet Paatalemyndigheden Anledning til at udtale sig paa Statskassens Vegne.
Hvis statskassen ilægges saadant ansvar som her omhandlet, kan den gjøre gjældende de krav, som sigtede i samme anledning maatte ha ifølge lov om domstolene5 § 200.
Paaankes en Dom, hvori Ansvar er ilagt ifølge dette Kapitel, prøver Høiesteret paa Embeds Vegne Ansvarsspørgsmaalet, forsaavidt dets Afgjørelse afhænger af det Paaankede, men i videre Udstrækning blot, naar Anken efter Begjæring af nogen Vedkommende ogsaa er udstrakt til at omfatte det.
Ved fornyet Behandling for høiere Ret kommer Ansvarsspørgsmaalet under Prøvelse, forsaavidt dets Afgjørelse afhænger af Sagens Udfald.
Hvor Ansvarsspørgsmaalet ikke ifølge ovenstaaende Bestemmelser er Gjenstand for Prøvelse ved høiere Ret, kan Kjæremaal finde Sted.1
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Femogtredivte Kapitel. Om Ansvar i Anledning af Sagen.1
§§ 466-468.(Ophevet ved lov 14 des. 1917 nr. 11.)
🔗Del paragraf§ 469.1
Ender en forfølgning med frifindelse, eller indstilles den, uten at dette har hjemmel i § 85, kan retten tilkjende sigtede erstatning for væsentlige velfærdstap, som forfølgningen har medført.
Blir nogen ved dom frifundet for en allerede fuldbyrdet straf,2 skal han paa forlangende tilkjendes erstatning av statskassen for den skade, som han har lidt ved den saaledes fuldbyrdede straf.
For skade, som er lidt ved varetægtsfængsel,3 skal den, mot hvem forfølgningne indstilles, eller som ved dom frifindes, paa forlangende tilkjendes erstatning av statskassen, naar de for hans forøvelse av handlingen fremførte beviser er gjendrevet. Er forfølgningens indstillelse eller frifindelse begrundet deri, at handlingen ikke kan henføres under nogen straffebestemmelse, eller at strafbarheten er utelukket eller ophævet ved en i loven anerkjendt omstændighet, avgjør retten efter sakens nærmere omstændigheter, hvorvidt saadan erstatning bør tilkjendes.4
§ 470.
Erstatning tilkjendes under ingen Omstændighed, naar Sigtede ved Tilstaaelse eller paa anden Maade ved eget forsætligt Forhold har fremkaldt den fældende Dom eller Forfølgningen, eller for Varetægtsfængsel, som er kommen til Anvendelse, fordi Sigtede har forsøgt at undvige eller foretaget Handlinger, hvoraf det maatte sluttes, at han har villet tilintetgjøre Gjerningens Spor eller forlede Andre til falsk Forklaring eller til at unddrage sig sin Vidnepligt.
Jfr. § 454.
🔗Del paragraf§ 471.1
Det i § 469 omhandlede Skadeserstatningskrav kan forlanges paakjendt i den Dom eller Kjendelse, hvorved Sagen endes.2
Er dette ikke skeet eller indstilles Forfølgningen uden Dom eller Kjendelse, kan Sigtede inden en Maaned, efterat han har modtaget Meddelelse herom, fremsætte sin Begjæring for den Ret, ved hvilken Sagen har staaet, eller om der ikke er nogen Saadan, for enhver Ret, ved hvilken et Værnething for Sagen er begrundet.3 Afgjørelsen sker ved Kjendelse,4 efterat der er givet Paatalemyndigheden Anledning til at udtale sig paa Statskassens Vegne.
Hvis statskassen ilægges saadant ansvar som her omhandlet, kan den gjøre gjældende de krav, som sigtede i samme anledning maatte ha ifølge lov om domstolene5 § 200.
§ 472.
Paaankes en Dom, hvori Ansvar er ilagt ifølge dette Kapitel, prøver Høiesteret paa Embeds Vegne Ansvarsspørgsmaalet, forsaavidt dets Afgjørelse afhænger af det Paaankede, men i videre Udstrækning blot, naar Anken efter Begjæring af nogen Vedkommende ogsaa er udstrakt til at omfatte det.
Ved fornyet Behandling for høiere Ret kommer Ansvarsspørgsmaalet under Prøvelse, forsaavidt dets Afgjørelse afhænger af Sagens Udfald.
Hvor Ansvarsspørgsmaalet ikke ifølge ovenstaaende Bestemmelser er Gjenstand for Prøvelse ved høiere Ret, kan Kjæremaal finde Sted.1