Fireogtyvende Kapitel. Forberedelsen til Hovedforhandling for Lagmandsret.1
1
Se § 366.
§ 292.1
Saasnart Tiltale er besluttet sørger Paatalemyndigheden for at der i fornødent Fald2 beskikkes Tiltalte en Forsvarer.3
Tiltalebeslutningen skal uopholdelig forkyndes4 Tiltalte med Tilkjendegivende om, hvem der har at udføre Forsvaret for ham. En Gjenpart af samme tilligemed Sagens Aktstykker, vigtige Dokumenter dog i Regelen kun i Afskrift, tilstilles samtidig Forsvareren med Angivelse af, hvilke Beviser der agtes benyttede,5 hvorledes de tænkes erhvervede, hvad dermed agtes godtgjort, og naar Sagen antages at burde foretages. Hører saken hjemme i en del av lagsognet, som har særskilt retssted,6 skal det tillike angives, om den antages at burde behandles paa dette eller paa lagsognets almindelige retssted.
I saker som nevnt i § 113 skal kopi av tiltalebeslutningen, av bevisoppgaven med angivelse av når saken bør behandles og så vidt mulig av sakens dokumenter sendes til fornærmedes advokat. Dokumenter som ikke blir sendt til advokaten, skal gjøres tilgjengelig for denne på hensiktsmessig måte. Innen en frist som fastsettes av påtalemyndigheten, skal advokaten uttale seg om tidspunktet for sakens behandling. Gjenpart sendes lagmannen.
Dokumenter, som tilbageholdes, og andre synlige Beviser gjøres saavidt muligt tilgjængelige paa hensigtsmæssig og betryggende Maade.
En Gjenpart af Tiltalebeslutningen tilligemed en kort Redegjørelse for Sagen og dens Beviser tilstilles Lagmanden.7
1
Endret ved lover 14 des. § 1917 nr. 11 og 12 juni 1981 nr. 66.
Forsvareren har ufortøvet paa hensigtsmæssig Maade, dog saavidt muligt uden særskilt Udgift for det Offentlige, at indtræde i Overlægning med Tiltalte. Inden en af Paatalemyndigheden opgiven Frist, der af Lagmanden paa Begjæring kan forlænges, naar særlige Grunde findes at tale derfor, skal han derefter sende Akterne tilbage med Angivelse af, hvilke Vidner han paa sin Side agter at indstævne eller ønsker indstævnt,2 hvilke Beviser han iøvrigt tilsigter at benytte,3 hvorledes de tænkes erhvervede, hvad han ved sine Vidner og øvrige Beviser agter at godtgjøre, og hvorvidt han er enig i Forslaget om Tid og Sted for Sagens Foretagelse. Gjenpart af denne Meddelelse tilstilles Lagmanden.
Paa Dokumenter og andre synlige Beviser, som ikke kan medfølge, finder Bestemmelsen i foregaaende Paragrafs fjerde Led Anvendelse.
Ved Akternes Tilbagesendelse kan Forsvareren beholde de ham i Afskrift tilsendte Dokumenter. Af andre Dokumenter og Retsakter tager han selv de nødvendige Afskrifter.
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1 og 12 juni 1981 nr. 66.
at der, førend Sagen videre fremmes, ved retslig Forundersøgelse1 bør fremskaffes særlig paapegede Oplysninger til Fjernelse af Mistanken eller til Begrundelse af Straffrihed, eller
2.
at af ham paapegede Beviser bør besørges erhvervede af Paatalemyndigheden, eller
3.
at Beviser, som denne tilsigter at benytte, bør erhverves paa en anden Maade end af denne angivet,
har han samtidig herom at fremsætte Begjæring.
Antager han, at Sagen, saaledes som den er anlagt, ikke kan fremmes, eller at Paatalemyndigheden har overseet nogen udenfor Bevisspørgsmaalet liggende Omstændighed, paa Grund af hvilken Tiltalte ikke kan fældes, bør han gjøre Paatalemyndigheden opmærksom derpaa.
Finder Paatalemyndigheden at burde afslaa nogen af Forsvareren fremsat Begjæring angaaende Sagens Oplysning eller Tiden for dens Foretagelse, skal den uopholdelig forelægge Spørgsmaalet for den Ret, som har ledet Forundersøgelsen, eller om ingen saadan har fundet Sted, for Lagmanden og samtidig underrette Forsvareren derom.
Forhørsdommerens eller Lagmandens Afgjørelse kan ikke paaankes eller paakjæres.
I æreskrenkelsessak skal lagmannsretten under saksforberedelsen av eget tiltak avgjøre om bevisførsel om sannheten av en beskyldning skal tillates eller ikke, jfr. straffelovens § 249 nr. 4. Tillates bevisførsel om sannheten, skal retten søke bragt på det rene hvad der ønskes godtgjort ved hvert enkelt av de vidner og andre beviser som aktes ført. Skjønnes det herunder at visse deler av den påtenkte bevisførsel er av den art som omhandlet i § 331, sjette ledds annet punktum, bør vedtak om avskjærelse av disse deler av bevisførselen såvidt mulig treffes allerede under saksforberedelsen.
Avgjørelser som nevnt i foregående ledd treffes ved beslutning av den samlede rett efter at begge parter har hatt adgang til å uttale sig muntlig eller skriftlig efter lagmannens bestemmelse. Beslutningen kan ikke omgjøres efter at hovedforhandling er åpnet. Den kan påkjæres2 innen en frist av 7 dager.3
Gjelder saken krav om mortifikasjon av ærekrenkende beskyldning uten påstand om straff for beskyldningen, avgjør retten av eget tiltak om saken skal avvises etter straffelovens § 253 nr. 3. Også spørsmål om avvisning etter straffelovens § 253 nr. 2 kan avgjøres under saksforberedelsen. Foregående ledds første punktum gjelder tilsvarende.
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1 og 10 mars 1939 nr. 3, 23 okt. 1964 (fra 1 jan. 1965 iflg. res. 27 nov. 1964).
Naar Paatalemyndigheden finder, at et Bevis enten aldeles ikke eller ikke uden uforholdsmæssig Ulempe eller Omkostning kan føres under Hovedforhandlingen, eller at dets Førelse ikke uden Fare kan opsættes til denne, lader den det optage forud for samme.1 Finder den det unødvendigt at afgive Møde, meddeler den Retten dette, i hvilket Tilfælde Retshandlingen kan fremmes uden saadant Møde, naar det tilstrækkelig tydelig er betegnet, hvilke Oplysninger der søges.
Hvor der er fare for, at bevis ved ophold vilde spildes, eller hvor der handles om bevis, som paatalemyndigheten har negtet overhodet at besørge erhvervet, eller om vidne, som ikke er pligtig at møde under hovedforhandlingen,2 kan saavel tiltalte som hans forsvarer foranstalte bevisoptagelse forut for denne. De utgifter, som ifølge lovgivningen er forbundet hermed,3 maa isaafald betales forskudsvis, eller et tilstrækkelig beløp til dækning derav nedlægges hos paatalemyndigheten. Finder denne eller retten bevisoptagelsen begrundet, erstattes utgiften av det offentlige.4 Rettens avgjørelse av erstatningsspørsmaalet kan ikke paaankes eller paakjæres.
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1 og 14 des. 1917 nr. 11.
Bestemmer nogen af Parterne sig til at benytte andre Beviser end de allerede opgivne, eller at give Slip paa nogen af disse, eller at erhverve eller benytte Beviser paa anden Maade end opgivet, skal Modparten og Lagmanden underrettes efter Forskrifterne i §§ 292 og 293.
Naar paatalemyndigheten finder saken tilstrækkelig forberedt, utfærdiger den stevning mot tiltalte til hovedforhandling.2 Stevningen oversendes lagmanden med uttalelse om, naar hovedforhandlingen bør holdes, og hvor lang tid den antages at ville kræve.
Lagmannen fastsetter tid og sted for hovedforhandlingen3 og sender deretter stevningen tilbake til påtalemyndigheten. Denne sender avskrift til forsvareren, samt til fornærmedes advokat i saker som nevnt i § 113.
1
Endret ved lover 14 des. 1917 nr. 11 og 12 juni 1981 nr. 66.
Paatalemyndigheten sørger for, at sigtede og vidner, som er undergit varetægtsfængsel, og sigtede, mot hvem saadan kjendelse er avsagt, som omhandles i § 254, betimelig blir bragt frem til retsstedet.
Har Sigtede for Retten afgivet uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed der ikke er Grund til at drage i Tvivl, bør i Almindelighed kun de Personer indstevnes som Vidner, der kan give Forklaringer, som umiddelbart angaar selve Forøvelsen af Gjerningen, eller som angaar Tiltaltes større eller mindre Strafskyld.1 Naar flere Personer antages at ville afgive en ensartet og overensstemmende Forklaring om Sagen eller om en enkelt Side ved samme, bør kun saamange indvarsles, som skjønnes fornødent.
Vil tiltalte eller hans forsvarer indstevne vidner til hovedforhandlingen, maa de utgifter, som ifølge lovgivningen er forbundet hermed,2 betales forskudsvis, eller et tilstrækkelig beløp til dækning derav nedlægges hos paatalemyndigheten, der paategner stevningen bevidnelse herom.3
Finder paatalemyndigheten eller retten indstevningen begrundet, erstattes utgiftene av det offentlige.4 Likeledes kan erstatning tilstaaes for utgifter til vidner, som møter frivillig, og sakkyndige, som ikke er opnævnt. Rettens avgjørelse av erstatningsspørsmaalet kan ikke paaankes eller paakjæres.
1
Endret ved lover 4 april 1891 nr. 1 og 14 des. 1917 nr. 11. – Jfr. § 423.
Saasnart straffesaker under lagmandstinget skal foretages, paaropes de lagrettemænd, der skal gjøre tjeneste under samme.2 Derefter kan saavel paatalemyndigheten som enhver av de tiltalte og deres forsvarere og fornærmede, som i saker angaaende ærekrænkelser3 har sluttet sig til forfølgningen, fremsætte indsigelse mot lagrettelisten, gaaende ut paa, at den er tilblit paa lovstridig maate,4 eller mot enkelte lagrettemænd, gaaende ut paa, at de ikke lovlig kan gjøre tjeneste som saadanne.5
Hvis de i foregaaende paragraf omhandlede indsigelser ikke leder til, at lagrettelisten i sin helhet kjendes ugyldig, sker i tilfælde saadan tilkaldelse, som omhandles i lov om domstolene2 § 97.
Lov om Rettergangsmaaden i Straffesager
Fireogtyvende Kapitel. Forberedelsen til Hovedforhandling for Lagmandsret.1
§ 292.1
Saasnart Tiltale er besluttet sørger Paatalemyndigheden for at der i fornødent Fald2 beskikkes Tiltalte en Forsvarer.3
Tiltalebeslutningen skal uopholdelig forkyndes4 Tiltalte med Tilkjendegivende om, hvem der har at udføre Forsvaret for ham. En Gjenpart af samme tilligemed Sagens Aktstykker, vigtige Dokumenter dog i Regelen kun i Afskrift, tilstilles samtidig Forsvareren med Angivelse af, hvilke Beviser der agtes benyttede,5 hvorledes de tænkes erhvervede, hvad dermed agtes godtgjort, og naar Sagen antages at burde foretages. Hører saken hjemme i en del av lagsognet, som har særskilt retssted,6 skal det tillike angives, om den antages at burde behandles paa dette eller paa lagsognets almindelige retssted.
I saker som nevnt i § 113 skal kopi av tiltalebeslutningen, av bevisoppgaven med angivelse av når saken bør behandles og så vidt mulig av sakens dokumenter sendes til fornærmedes advokat. Dokumenter som ikke blir sendt til advokaten, skal gjøres tilgjengelig for denne på hensiktsmessig måte. Innen en frist som fastsettes av påtalemyndigheten, skal advokaten uttale seg om tidspunktet for sakens behandling. Gjenpart sendes lagmannen.
Dokumenter, som tilbageholdes, og andre synlige Beviser gjøres saavidt muligt tilgjængelige paa hensigtsmæssig og betryggende Maade.
En Gjenpart af Tiltalebeslutningen tilligemed en kort Redegjørelse for Sagen og dens Beviser tilstilles Lagmanden.7
§ 293.1
Forsvareren har ufortøvet paa hensigtsmæssig Maade, dog saavidt muligt uden særskilt Udgift for det Offentlige, at indtræde i Overlægning med Tiltalte. Inden en af Paatalemyndigheden opgiven Frist, der af Lagmanden paa Begjæring kan forlænges, naar særlige Grunde findes at tale derfor, skal han derefter sende Akterne tilbage med Angivelse af, hvilke Vidner han paa sin Side agter at indstævne eller ønsker indstævnt,2 hvilke Beviser han iøvrigt tilsigter at benytte,3 hvorledes de tænkes erhvervede, hvad han ved sine Vidner og øvrige Beviser agter at godtgjøre, og hvorvidt han er enig i Forslaget om Tid og Sted for Sagens Foretagelse. Gjenpart af denne Meddelelse tilstilles Lagmanden.
Paa Dokumenter og andre synlige Beviser, som ikke kan medfølge, finder Bestemmelsen i foregaaende Paragrafs fjerde Led Anvendelse.
Ved Akternes Tilbagesendelse kan Forsvareren beholde de ham i Afskrift tilsendte Dokumenter. Af andre Dokumenter og Retsakter tager han selv de nødvendige Afskrifter.
§ 294.
Finder Forsvareren:
har han samtidig herom at fremsætte Begjæring.
Antager han, at Sagen, saaledes som den er anlagt, ikke kan fremmes, eller at Paatalemyndigheden har overseet nogen udenfor Bevisspørgsmaalet liggende Omstændighed, paa Grund af hvilken Tiltalte ikke kan fældes, bør han gjøre Paatalemyndigheden opmærksom derpaa.
§ 295.1
Finder Paatalemyndigheden at burde afslaa nogen af Forsvareren fremsat Begjæring angaaende Sagens Oplysning eller Tiden for dens Foretagelse, skal den uopholdelig forelægge Spørgsmaalet for den Ret, som har ledet Forundersøgelsen, eller om ingen saadan har fundet Sted, for Lagmanden og samtidig underrette Forsvareren derom.
Forhørsdommerens eller Lagmandens Afgjørelse kan ikke paaankes eller paakjæres.
I æreskrenkelsessak skal lagmannsretten under saksforberedelsen av eget tiltak avgjøre om bevisførsel om sannheten av en beskyldning skal tillates eller ikke, jfr. straffelovens § 249 nr. 4. Tillates bevisførsel om sannheten, skal retten søke bragt på det rene hvad der ønskes godtgjort ved hvert enkelt av de vidner og andre beviser som aktes ført. Skjønnes det herunder at visse deler av den påtenkte bevisførsel er av den art som omhandlet i § 331, sjette ledds annet punktum, bør vedtak om avskjærelse av disse deler av bevisførselen såvidt mulig treffes allerede under saksforberedelsen.
Avgjørelser som nevnt i foregående ledd treffes ved beslutning av den samlede rett efter at begge parter har hatt adgang til å uttale sig muntlig eller skriftlig efter lagmannens bestemmelse. Beslutningen kan ikke omgjøres efter at hovedforhandling er åpnet. Den kan påkjæres2 innen en frist av 7 dager.3
Gjelder saken krav om mortifikasjon av ærekrenkende beskyldning uten påstand om straff for beskyldningen, avgjør retten av eget tiltak om saken skal avvises etter straffelovens § 253 nr. 3. Også spørsmål om avvisning etter straffelovens § 253 nr. 2 kan avgjøres under saksforberedelsen. Foregående ledds første punktum gjelder tilsvarende.
§ 296.
Naar Paatalemyndigheden finder, at et Bevis enten aldeles ikke eller ikke uden uforholdsmæssig Ulempe eller Omkostning kan føres under Hovedforhandlingen, eller at dets Førelse ikke uden Fare kan opsættes til denne, lader den det optage forud for samme.1 Finder den det unødvendigt at afgive Møde, meddeler den Retten dette, i hvilket Tilfælde Retshandlingen kan fremmes uden saadant Møde, naar det tilstrækkelig tydelig er betegnet, hvilke Oplysninger der søges.
§ 297.1
Hvor der er fare for, at bevis ved ophold vilde spildes, eller hvor der handles om bevis, som paatalemyndigheten har negtet overhodet at besørge erhvervet, eller om vidne, som ikke er pligtig at møde under hovedforhandlingen,2 kan saavel tiltalte som hans forsvarer foranstalte bevisoptagelse forut for denne. De utgifter, som ifølge lovgivningen er forbundet hermed,3 maa isaafald betales forskudsvis, eller et tilstrækkelig beløp til dækning derav nedlægges hos paatalemyndigheten. Finder denne eller retten bevisoptagelsen begrundet, erstattes utgiften av det offentlige.4 Rettens avgjørelse av erstatningsspørsmaalet kan ikke paaankes eller paakjæres.
§ 298.
Naar nogen af Parterne begjærer saadan Bevisoptagelse, som omhandles i §§ 296 og 297, bør han samtidig underrette Modparten derom.
Paa Bevisoptagelsen finder forøvrigt, forsaavidt intet Andet er bestemt, Reglerne i § 277 tilsvarende Anvendelse.
Af Bevisoptagelsen bliver Udskrift snarest muligt at tilstille saavel Forsvareren som Paatalemyndigheden.
🔗Del paragraf§ 299.1
Bestemmer nogen af Parterne sig til at benytte andre Beviser end de allerede opgivne, eller at give Slip paa nogen af disse, eller at erhverve eller benytte Beviser paa anden Maade end opgivet, skal Modparten og Lagmanden underrettes efter Forskrifterne i §§ 292 og 293.
§ 300.1
Naar paatalemyndigheten finder saken tilstrækkelig forberedt, utfærdiger den stevning mot tiltalte til hovedforhandling.2 Stevningen oversendes lagmanden med uttalelse om, naar hovedforhandlingen bør holdes, og hvor lang tid den antages at ville kræve.
Lagmannen fastsetter tid og sted for hovedforhandlingen3 og sender deretter stevningen tilbake til påtalemyndigheten. Denne sender avskrift til forsvareren, samt til fornærmedes advokat i saker som nevnt i § 113.
§ 301.1
Paatalemyndigheten sørger for, at sigtede og vidner, som er undergit varetægtsfængsel, og sigtede, mot hvem saadan kjendelse er avsagt, som omhandles i § 254, betimelig blir bragt frem til retsstedet.
§ 302.
Har Sigtede for Retten afgivet uforbeholden Tilstaaelse, hvis Rigtighed der ikke er Grund til at drage i Tvivl, bør i Almindelighed kun de Personer indstevnes som Vidner, der kan give Forklaringer, som umiddelbart angaar selve Forøvelsen af Gjerningen, eller som angaar Tiltaltes større eller mindre Strafskyld.1 Naar flere Personer antages at ville afgive en ensartet og overensstemmende Forklaring om Sagen eller om en enkelt Side ved samme, bør kun saamange indvarsles, som skjønnes fornødent.
§ 303.1
Vil tiltalte eller hans forsvarer indstevne vidner til hovedforhandlingen, maa de utgifter, som ifølge lovgivningen er forbundet hermed,2 betales forskudsvis, eller et tilstrækkelig beløp til dækning derav nedlægges hos paatalemyndigheten, der paategner stevningen bevidnelse herom.3
Finder paatalemyndigheten eller retten indstevningen begrundet, erstattes utgiftene av det offentlige.4 Likeledes kan erstatning tilstaaes for utgifter til vidner, som møter frivillig, og sakkyndige, som ikke er opnævnt. Rettens avgjørelse av erstatningsspørsmaalet kan ikke paaankes eller paakjæres.
§ 304.1
Saasnart straffesaker under lagmandstinget skal foretages, paaropes de lagrettemænd, der skal gjøre tjeneste under samme.2 Derefter kan saavel paatalemyndigheten som enhver av de tiltalte og deres forsvarere og fornærmede, som i saker angaaende ærekrænkelser3 har sluttet sig til forfølgningen, fremsætte indsigelse mot lagrettelisten, gaaende ut paa, at den er tilblit paa lovstridig maate,4 eller mot enkelte lagrettemænd, gaaende ut paa, at de ikke lovlig kan gjøre tjeneste som saadanne.5
§ 305.1
Hvis de i foregaaende paragraf omhandlede indsigelser ikke leder til, at lagrettelisten i sin helhet kjendes ugyldig, sker i tilfælde saadan tilkaldelse, som omhandles i lov om domstolene2 § 97.